2 kvinder og 2 mænd anholdt: Mistænkt for 26 mio. kroners svindel

112

21/03/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er godt nok mange penge!

Onsdag formiddag blev fire personer, to mænd på 41 og 43 år og to kvinder på 40 og 46 år anholdt ved en koordineret aktion.

Anholdelserne er foretaget på Sjælland og på Fyn og alle fire er sigtet for mandatsvig.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Vil bede om lukkede døre

De fire personer mistænkes for, gennem en årrække, at have bedraget en større lokal virksomhed for 26 millioner kroner ved at have ændret i virksomhedens faktureringer.

Det forventes at flere af de anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved i dag, torsdag. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning.

"Vi anser det for en meget alvorlig sag om mandagsvig - dels er det et meget stort beløb, der er blevet tilegnet, og samtidig har nogle af de sigtede brudt den tillid, de er blevet vist af virksomheden. Vi har igennem hele efterforskningen haft et godt samarbejde med den ramte virksomhed," siger vicepolitiinspektør Lars Steffensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.    

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere bemærkninger.