Tro ikke på alt, hvad du hører: Kvinde i chok over, at hun har brugt offentlige toiletter forkert hele livet

Virale historier

15/03/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er ikke alt, vi lærer fra vores forældre, der faktisk viser sig at holde stik.

Der er nogle ting i livet, som vi forestiller os er almen viden og tror, at alle ved, hvordan man gør, såsom at koge et æg eller klæde sig nogenlunde anstændigt på om morgenen, inden man går ud ad hoveddøren.

Men nogle gange tager du måske fejl. Du tror, at du ved, hvordan man gør noget – blot for at opdage, at du har gjort det anderledes end andre mennesker hele dit liv.

En 18-årig kvinde kom under en samtale med en ven frem til den erkendelse, at hun havde brugt offentlige toiletter forkert hele sit liv - og spørgsmålet er, om der i virkeligheden er mange af os, der har begået den samme fejl.

Lært det af moderen

På internetforummet Reddit forklarer den unge kvinde, at det var hendes mor, der var grænsende til "germafob", altså at man har en fobi overfor bakterier og vira, der havde lært kvinden, hvordan man skulle skylle ud på toiletter, og særligt offentlige.

Moderen havde nemlig forklaret kvinden, at man skulle trykke på knappen til at skylle ud med foden - simpelthen for at undgå unødvendig kontakt med en potentielt beskidt overflade.

Siden, hun blev instrueret i det, har den unge kvinde gjort netop det hver eneste gang, hun har brugt et offentligt toilet, og det var først under en samtale for et par måneder siden, at den 18-årige fandt ud af, at det altså ikke ligefrem er den mest "almene" måde at gøre det på.

Kilde: Mirror