"Naboen skar alle mine blomster ned og hævdede, at de gjorde mig til en dårlig forælder"

Virale historier

18/07/2023

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Katrine Lykke

Da en kvinde vender hjem fra ferie, har naboen hugget alle hendes vilde blomster ned med det argument, at planterne gjorde hende til en dårlig forælder. Læs med og afgør selv, hvad du mener om sagen.

Da den lille familie vender hjem efter en dejlig ferie, venter der dem en slem overraskelse: Deres nabo har nemlig hugget alle de vilde blomster i deres have ned. 

Moderen forklarer, at hun lagde mærke til, at der var noget alt allerede, før hun overhovedet nåede ind ad hoveddøren.

Naboen skar angiveligt planterne ned, fordi han vurderede, at det var skadeligt ukrudt, og hans kone satte endda prikken over i'et ved at hævde, at moderen ligefrem var en dårlig forælder på grund af hendes have.

Det skriver Mirror.

Selvtægt og overvågningskamera

Den forurettede moder satte sig derefter ved tastaturet og delte oplevelsen med andre brugere på mediet Reddit.

En bruger foreslog hende at sagsøge naboen for ulovlig indtrængen på hendes grund.

"Jeg ville sætte et kamera op og lade de blomster gro op igen. Hvis det så sker igen, så har du videobeviser. Jeg ville også få et hegn, lave det superbilligt og grimt for dem at se på og sætte et stort "Ingen indtrængen"-skilt på,” rådede brugeren og tilføjede: ”Du kan også fortælle naboen, at hun er en dårlig forælder, fordi hun lærer sine børn, at det er OK at begå hærværk og trænge ulovligt ind på naboens ejendom."

En anden bruger foreslog, at hun selv skulle drysse vilde blomsterfrø i naboens gård. 

Var planterne giftige?

Andre brugere mener dog at kunne identificere de nedskårne blomster som en giftig natskyggeplante.

I den optik kunne naboens grænseoverskridende handling og udtalelse blot være et forsøg på at forhindre kvindens børn i at indtage den giftige plante, som voksede i deres have.

Natskyggefamilien består af både urter, halvbuske og planter, og der findes på verdensplan mere end 2000 forskellige arter, hvoraf kun nogle af planterne er giftige.

Hvorvidt planterne i kvindens have reelt set var giftige, vides ikke, men hvis de var, kan det måske retfærdiggøre naboens handling.

Hvad mener du?