Kvindens solbadningproblem
Kvinden, der er 30 år, er gået til Reddit, hvor hun siger i plenum: "Jeg er en 30(ish)-årig kvinde, der i årevis har boet i København og har min egen altan. Den altan elsker jeg om sommeren, hvor jeg nyder at komme hjem fra job, smide tøjet og iføre mig en bikini, hvorefter jeg lægger mig ud og slapper af i solen et par timer inden aftensmaden."
Hun fortsætter med at fortælle, at der er flyttet en mand ind i en nærliggende lejlighed. Hans altan er skråt over for hendes, og han ynder at sætte sig tæt på hende.
Faktisk har hun også taget ham i at flytte sin stol, så han får et bedre udsyn til hende. Hun ved på den ene side godt, at hun bare skal ignorere ham. På den anden side føler hun, at hendes afslapning bliver ødelagt af øjne, der stirrer på ham.
Derfor stiller hun spørgsmålet: "Jeg vil høre, hvad I ville gøre i min situation?"
Fra sjove til de alvorlige svar
Meningerne er delte, mildest talt. De fleste har svært ved at tage det seriøst, selvom hun tydeligvis mener det alvorligt.
En skriver fx kækt: "Find hans mor på Facebook, print hendes profilbillede ud og klip ansigtet ud til en maske du kan have på imens du soler."
En anden skriver: "Når han bliver ved med at stirre, forsøger han at etablere dominans. Det eneste du reelt kan gøre, er at begynde at kaste med afføring. Hvis han følger trop, handler det pludseligt om hvem der sigter bedst. Held og lykke!"
En tredje kommer dog hende til undsætning med sympati: "Shit en klammo. Har ikke rigtigt nogen gode råd, men synes bare det er træls at der skal være den slags mennesker. Fair nok hvis han bare lige kiggede et sekund og fortsatte sit liv, men sådan ligefrem at stirre og vende sin stol. Not cool."