En zoologisk have i det østlige Kina har afvist teorier om, at nogle af dens bjørne kunne være mennesker klædt i kostumer, efter video af en, der står på bagbenene, begyndte at cirkulere online.
Det er da også en bemærkelsesværdig video, og man forstår godt, hvorfor nogle vælger at stille spørgsmålstegn ved, om bjørnen nu faktisk også er ægte.
Videoen, som er af en solbjørn, viser dyret stå på bagbenene, hvor folk bemærkede, at dens slanke ben og pelsfolder fik det til at ligne et menneske, der indtog rollen som bjørn.
Det er særligt folderne omkring bjørnens bagparti, når den står på bagbenene, der har fået internettet til både at more sig og mistænkte den zoologiske have for ikke at have rent mel i posen.
Artiklen fortsætter under videoen.
Ekspert giver svaret
I en erklæring offentliggjort, der er skrevet fra bjørnens synspunkt, forklarede dyrepassere i Hangzhou zoologiske have:
"Når det kommer til bjørne, er det første, der kommer til at tænke på, en enorm figur og en fantastisk kraft ... Men ikke alle bjørne er giganter og fare personificeret. Vi malaysiske bjørne er små, den mindste bjørn i verden."
Derudover påpeger en talsmand fra den zoologiske have, at et menneske ikke ville kunne holde til at være i så varm en pelsdragt i mere end et par minutter, når temperaturerne er over 40 grader, som de er i det østlige Kina i denne tid.
BBC har vist optagelserne fra Kina til en ekspert fra Chester Zoo, Ashleigh Marshall, der fastslår, at dyret på videoen "helt sikkert er en rigtig bjørn".
Hun forklarer, at folderne omkring bjørnens bagdel faktisk er en vigtig del af netop den bjørnearts anatomi, fordi de hjælper bjørnen med at kunne "vende sig rundt i sin hud", hvis for eksempel en tiger har fået fat i den.
Malede æsler og hunde som løver
Noget tyder altså på, at malaibjørnen Angela altså er en vaskeægte bjørn, men man kan ikke fortænk internettets brugere i at stille spørgsmålstegn ved dyrets ægthed.
Kinesiske zoologiske haver har nemlig et noget blakket ry, når det kommer til det med at udstille mere eller mindre eksotiske dyr.
For eksempel er en hund af racen Golden Retriever før blevet fremstillet som værende en afrikansk løve, ligesom der også findes eksempler på, at æsler er blevet malet med striber for så at blive promoveret som zebraer.