En mand, der prøvede at finde ud af, hvorfor hans høns forsvandt, faldt ved et uheld over en hel underjordisk by ved siden af hans kælder.
Det skriver Unilad
Manden, der kom fra Derinkuyu i Tyrkiet, var i gang med at renovere sit hus i 1963, da han begyndte at bemærke, at flere af hans høns forsvandt ud i den blå luft.
Heldigvis efter noget detektivarbejde fandt han hurtigt synderen - en lille sprække havde dannet sig i hans kælder, hvilket betød, at hans høns var i stand til at stikke af, og aldrig blive set igen.
Men intet kunne have forberedt ham på, hvad han ville finde, da han besluttede at grave lidt og prøve at finde ud af, hvor de ville hen.
Efter at have smadret muren, endte manden med at finde en hel underjordisk by fra bagsiden af sin kælder.
Kunne du forestille dig det?
Han var ikke den eneste
Hans opdagelse var den første af mere end 600 indgange, som til sidst blev fundet inde i folks hjem, som fører til Derinkuyus underjordiske by.
Udgravningsarbejde afslørede et utroligt vidunder af teknik, et netværk af tunneler og shelters der var 18 etager, og 85 meter dybe, hvilket havde plads til 20.000 mennesker og deres husdyr.
Denne enorme underjordiske by menes at have påbegyndt livet som et system af huler bygget tilbage 1200 f.Kr. af hettitterne til ly fra frygierne, som så til gengæld udgravede området yderligere og udvidede boligarealet, da de erobrede regionen.
I senere århundreder ser det ud til, at kristne indbyggere i Romerriget udvidede hulesystemerne ved at tilføje flere lag og inkludere kapeller, stalde og steder til at lave vin og olivenolie.
Derinkuyu var et sikkert tilflugtssted for befolkningen i regionen ved mange lejligheder, med en lang række af erobrere og besættere, der marcherede gennem den del af verden.
Derinkuyu, der ligger i Anatolien, er i en del af verden, der er blevet erobret og invaderet mange gange, hvilket gør en skjult by, hvor 20.000 mennesker kunne gemme sig, en meget praktisk ting at have.
Skjult i 40 år
Selvom selve byen kan have været gammel, havde den kun været skjult i omkring 40 år, da den var blevet forladt, da mange af Anatoliens kristne blev tvangsfordrevet fra deres hjem og sendt til Grækenland i en befolkningsudveksling i 1923.
Den underjordiske by blev bygget for at beskytte dens indbyggere mod skade, komplet med rullende kampesten, der kunne flyttes for at blokere korridorer, og ville ikke have været et sted, hvor folk boede hele tiden.
Skorstene, der løb ned gennem strukturen, sikrede, at de indbyggere der søgte tilflugt, havde luft nok til at trække vejret, plads til at bringe husdyrene ned, og at folk kunne forblive mætte, mens de beskyttede sig mod det, der truede dem.
Dyr blev holdt tættere på overfladen for at undgå, at lugten fra deres møg gjorde byen ubeboelig, mens lagerrum viste, at folk, der søgte ly, kunne blive under jorden i flere måneder ad gangen, hvis det var muligt.
I disse dage er den underjordiske by en turistattraktion, hvis du altså ikke har klaustrofobi.
