Kroppen er en kompleks og fascinerende organisme, der er skabt til at udføre utallige funktioner.
Den består af forskellige systemer, herunder muskel-, skelet- og nervesystemet samt flere andre, som alle arbejder sammen i en enestående samarbejde for at opretholde liv og muliggøre interaktion med omgivelserne.
Visse funktioner kan dog være mere vanskelige at forstå end andre
Det skriver Idenyt.
Har du for eksmepel også undret dig over, hvad 'hjernefrys', hikke eller gåsehud egentlig gavner?
Disse er eksempler på kroppens funktioner, som kan få os til at spekulere over, hvad deres formål er, og hvor i evolutionen de måske har været særligt nødvendige eller nyttige.
I hvert fald er der ingen beretninger om, hvordan urmennesket kom hikkende ud af et møde med en tiger, eller hvordan 'brain freeze' reddede mennesket i de kolde vintre.
Så hvad skyldes disse funktioner egentlig?
Hvad er hjernefrys?
Hjernefrys er en ubehagelig fornemmelse, som indtræffer, når du indtager kolde fødevarer eller drikke. Det er de kolde temperaturer der påvirker nerverne i din mund.
Grunden til, at du oplever smerten i dit hoved snarere end i din mund, er, at nervesignalerne sendes til hjernen, hvor de registreres som smerte.
Dette fænomen kaldes også 'forskudt smerte'.
Hvorfor har man ørevoks?
Ørevoks er en blanding af døde hudceller, hår og sekreter fra kirtler i øregangen.
Ørevoks har en væsentlig funktion for mennesker, idet det naturligt beskytter ørerne mod snavs og støv udefra og dermed reducerer risikoen for infektioner i øregangen.
Hvis du har for vane at rense dine ører med vatpinde hver aften, bør du overveje at stoppe det eller gør det så lidt som muligt.
Ørerne er selvrensende, og ørevoksen omdannes gradvist til små flager, som naturligt falder ud, når du f.eks. tager et bag.
Gåsehud
Gåsehud opstår, når små muskler, der er forbundet med hårsækkene, trækker sig sammen. Det får hårene til at stå oprette i et forsøg på at skabe bedre isolering.
Du vil ofte opleve gåsehud, hvis du fryser. Denne refleks er en arv fra fortiden, hvor mennesker havde mere kropshår, og det hjalp dem til at holde varmen.
Du kan også opleve at få gåsehud, når du bliver skræmt. Det antages, at det kunne få menneskeabens pels til at se større og mere truende ud over for rovdyr, hvilket måske kunne få dem til at trække sig tilbage.
Det minder lidt om katte, der rejser hårene på ryggen og halen og puster sig op, når de gerne vil virke skræmmende.
Hvorfor bliver læber tyndere, når du bliver ældre?
Med alderen falder din produktion af kollagen, et protein, der bidrager til at give læberne deres fylde. Derfor vil du ofte opleve, at ældre menneskers læber synes tyndere.
Desuden kan ultraviolet stråling fra solen mindske kollagenproduktionen.
Derfor er det vigtigt at beskytte læberne med en læbepomade, der indeholder solbeskyttelse.
Hvorfor falder teenagere sent i søvn?
I menneskekroppen findes hormonet melatonin, som regulerer vores søvn-vågne cyklus – det bestemmer, når vi falder i søvn og når vi vågner op.
Hos små børn frigives melatonin tidligt om aftenen, men i takt med at de når puberteten og modnes, begynder frigivelsen først omkring klokken 22.
Det fører til en forskydning af teenageres døgnrytme, så de typisk først kan falde i søvn omkring klokken 23. I modsætning til voksne har teenagere fortsat behov for omkring ni timers søvn – ofte mere.
Derfor kan du opleve, at teenagere har markant svært ved at stå tidligt op om morgenen.
Hvorfor får vi hikke?
Hikke kan forekomme, hvis de nerver, der kontrollerer mellemgulvet, overstimuleres af faktorer såsom glæde, alkohol, stress eller et stort måltid.
Dét kan forårsage ufrivillige spasmer i mellemgulvsmusklen. Samtidig lukker stemmelæberne i strubehovedet tæt, hvilket skaber lyd "hik".
Hikke varer typisk kun nogle få minutter, og der findes ingen videnskabeligt bevist kur mod det, andet end tålmodighed.
