Døden er en gradvis proces, især når det kommer til alvorlige og uforklarlige sygdomme.
Livet drænes gradvist fra kroppen, og selv omstændighederne kan variere fra person til person, afhængigt af livssituationen, sygdomsbilledet og meget andet, så er der mange signaler fra kroppen, der klart indikerer, at tiden er ved at være inde.
Først og fremmest begynder hele kroppen at arbejde langsommere. Hjertet slår lidt svagere, så blodcirkulationen bremses op. Det betyder, at både hjertet og især hjernen får mindre ilt.
Ilten er afgørende for hjernen, så den mindre ilt viser sig ved en mindre ideel hjernefunktionalitet, især når det gælder beslutningstagning, tænkning og hukommelse.
Ugerne før
I ugerne før døden føler de fleste mennesker sig trætte det meste af tiden. De sover oftere og længere, taler mindre, og de kan have mindre appetit eller ændre deres kost.
De kan også opleve vægttab, og huden bliver generelt tyndere, mens regenereringen af hudceller bliver mere krævende for kroppen.
Dette gælder også for andre organer og knogler, så selv små skader kan have større betydning end tidligere.
Dagene før
Dage før en person dør, begynder den døende at miste kontrollen over vejrtrækningen. Åndedrættet bliver langsommere i et stykke tid, derefter hurtigere, og mønsteret er generelt helt uforudsigeligt.
Væsker begynder ofte at samle sig i lungerne, så åndedrættet bliver mere som en slags grynten. De kan også hoste, men ikke en dyb og hul hosten. Nogle mennesker får en pludselig bølge af energi i de sidste 24 timer, før de dør, og i korte perioder fungerer alt helt normalt for dem.
Hudens farve ændrer sig ofte, da blodcirkulationen generelt stopper mere og mere op.
Efterhånden som iltmanglen i hjernen øges, bliver den døende omtåget, sløve og søvnig. Man kan også opleve hallucinationer og tale med folk, der ikke er i nærheden. Nogle falder endda ind i en bevidstløs tilstand i dagene lige før deres død.
Det sidste døgn
24 timer før selve døden bruger de fleste praktisk talt al deres tid på at sove. De er muligvis ikke i stand til at kommunikere, selv når de er vågne, da alle deres sanser allerede er væk.
Men den døende kan stadig høre, så det er vigtigt at tale med dem på normal vis.
Fysiske tegn på, at det er tæt på, at man skal sige farvel, omfatter pludselige energiudbrud, blodtryksfald, manglende evne til at synke, uro, vejrtrækningsbesvær, irriterede lunger og at man eventuelt ikke kan holde på urin og afføring.
Timerne før døden bliver åndedrættet meget uregelmæssigt, og huden bliver kold at røre ved.
På trods af, at den døende er på vej til et andet sted, og de pårørende kan være ude af sig selv, så er den døende ofte i en tilstand af ro og afklarethed.
