Ny undersøgelse: Magnesiummangel kan øge risikoen for bl.a. Alzheimers

Videnskab

06/10/2024

Skrevet af Maria F.

Det er en lang række sygdomme, du bestemt ikke har lyst til udsætte dig selv for øget risiko for.

Følgende er skrevet af Peter Roepstorff, sygeplejerske og klinisk diætist med mere end 30 års erfaring.

En ny australsk undersøgelse offentliggjort i European Journal of Nutrition har belyst, hvorfor en kost rig på magnesium er så vigtig for vores helbred. Magnesium kan reducere risikoen for DNA-skader og kroniske degenerative lidelser. 

Forskere fra University of South Australia målte blodprøver fra 172 midaldrende voksne og fandt en stærk sammenhæng mellem lave magnesiumniveauer og høje mængder af en genotoksisk aminosyre kaldet homocystein. Homocystein skader kroppens gener og gør folk mere modtagelige for Alzheimers og Parkinsons sygdom, mavetarmsygdomme, en række kræftformer og diabetes. 

Fuldkorn, mørkegrønne bladgrøntsager, nødder, bønner og mørk chokolade er alle magnesiumrige fødevarer, som hjælper kroppen med at producere energi, opbygge tænder og knogler, regulere blodsukker og blodtryk og sikre, at hjerte, muskler og nyrer fungerer korrekt.

Lidt har ikke ret

Et lavt indtag af magnesium (mindre end 300 mg om dagen) kan øge risikoen for mange sygdomme, men dets rolle i at forhindre DNA-skader er ikke blevet undersøgt fuldt ud hos mennesker før denne undersøgelse. 

Undersøgelsen viste en direkte sammenhæng mellem lave magnesiumniveauer i blodet og øget DNA-skade, selv efter justering for køn og alder.  

Undersøgelsen viser at tilstrækkeligt høje magnesiumniveauer i blodet er afgørende for at beskytte vores gener mod toksicitet forårsaget af homocystein, som øges, når folat og vitamin B12 er mangelfulde.  

Magnesium er det fjerde mest udbredte mineral, der findes i den menneskelige krop. 

Link til undersøgelse: 

https://www.sciencedaily.com/releases/2024/08/240812123307.htm?utm_source=substack&utm_medium=email