Læring og hukommelse er ikke så ligetil, som man engang troede. Ny forskning fra DANDRITE ved Aarhus Universitet viser, at hukommelse kan blive stærkere gennem oplevelser, der ikke umiddelbart er relateret. Det baner vejen for udviklingen af helt nye læringsværktøjer med fokus på hukommelse.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Der hersker en myte om, at man for mange hundrede år siden—længe før trykpressen, computere eller telefoner eksisterede—brugte en særlig metode til at huske betydningsfulde begivenheder, såsom overdragelser af land og jord, vigtige aftaler eller bryllupper. Ifølge myten blev et barn valgt til at overvære begivenheden og derefter straks kastet i en flod. Denne ekstreme kombination af begivenheder blev anset som en forsikring om, at barnet aldrig ville glemme netop denne begivenhed.
Men hvad skulle tale for, at en sådan metode skulle virke?
Forskere har for længst kunnet give en specifik forklaring på, hvorfor nogle begivenheder lagres i vores lang tids-hukommelse, mens andre ikke gør. Selvom denne historiske metode kan virke ekstrem, var vores forfædre måske inde på noget vigtigt: Når en begivenhed kombineres med en stærk følelsesmæssig reaktion, bliver det lettere at huske.
Ny forskning udvider den dominerende hukommelsesmodel
Traditionelt er læring og hukommelsesdannelse blevet forklaret ved hjælp af Hebb's model, som viser, at synapser i hjernen bliver stærkere, når neuroner gentagne gange aktiveres samtidig. Dette betyder, at når to neuroner ofte aktiveres på samme tid, bliver forbindelsen mellem dem stærkere—en proces kendt som "synaptisk plasticitet." Ifølge Hebbs regel, "neuroner der aktiveres sammen, forbindes," er denne proces meget specifik og kræver, at begge neuroner aktiveres på samme tid.
Ny forskning fra Sadegh Nabavis laboratorium ved DANDRITE viser dog, at læring og hukommelse ikke er så enkle som hidtil antaget.
Synaptisk plasticitet er ikke nødvendigvis begrænset til samtidig aktivering ved specifikke synapser. Synaptiske ændringer kan forekomme ved nærliggende synapser, der ikke blev aktiveret direkte under den oprindelige oplevelse—en proces kendt som "heterosynaptisk plasticitet."
I en nylig artikel i tidsskriftet eLife demonstrerer forskerne fra DANDRITE, at hukommelse også kan styrkes gennem efterfølgende, ikke-relaterede oplevelser—hvis de fremkalder en stærk følelsesmæssig reaktion.
Dette betyder, at processen med at omdanne en flygtig oplevelse til en varig hukommelse ikke er begrænset til det tidspunkt, hvor oplevelsen fandt sted, eller til de specifikke synapser, der blev aktiveret. I stedet kan denne proces påvirkes af både tidligere og fremtidige begivenheder, med forsinkelser på op til en dag.
Dette står i kontrast til Hebb's model, der fokuserer på samtidig aktivering af neuroner som den primære mekanisme for læring og hukommelsesdannelse.
Baner vejen for nye læringsteknologier
Disse nye indsigter giver en dybere forståelse af, hvordan vi kan tackle kognitive funktioner og hukommelsesrelaterede lidelser. Ved at opnå en mere præcis viden om, hvordan svage minder styrkes, kan der udvikles innovative terapier til at forbedre hukommelse og læring hos personer med kognitive udfordringer.
Hvis vi vender tilbage til myten fra begyndelsen, ser vi, at vores forfædre var forud for deres tid i forståelsen af hukommelse. Deres metode, selvom den er ekstrem, afspejler en tidlig indsigt i, hvordan stærke oplevelser kan forbedre hukommelsen—noget, vi nu begynder at forstå på et mere videnskabeligt niveau.
