Kan forandre toilettet for altid: Forskere med vild opfindelse:

Videnskab

13/04/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er ret vildt!

Du bruger den hver dag, og du ofrer nok næppe alverden af tankeaktivitet på at overveje, om det kan gøres bedre. Det fungerer jo trods alt, som det skal.

Der er da heller ikke sket alverden med udviklingen af toiletter, siden de blev introduceret i den indendørs porcelænform, vi kender i dag. Jovist, der er kommet svævende varianter og indbyggede cisterne til, for slet ikke at tale om lille og stort skyld, men der bliver stadig forsket i, om man kan gøre toiletterne endnu bedre og mere praktiske.

Og nu er forskere fra Huazhong University of Science and Technology i Wuhan måske nået frem til en opfindelse, der kan forandre vores toiletter for altid.

Det lyder måske ikke, som om det er en decideret nyskabende opfindelse, men ikke desto mindre har den ultra-glatte toiletkumme, som forskerne er kommet frem til, potentialet til at skabe en mindre revolution inden for hygiejne.

Stort set intet kan klæbe til det

Designet går i al sin enkelthed ud på, at overfladen i kummen er så glat, at der stort set ikke er noget, der kan klæbe til indersiden af kummen.

Umiddelbart lyder det, som om det i første omgang kommer til at gøre toiletrengøring meget nemmere, men prøv så at forestille dig al den vand, man kunne spare, hvis man ikke behøvede at skylle ud, hver gang man havde besøgt det lille hus - eller hvis man i hvert fald bare kunne klare sig med langt mindre mængder.

Da toiletskålen endda er 3D-printet vil en masseproduktion være markant billigere og mere miljøvenlig, en hvis der skulle ændres i toiletfabrikkernes opsætning.

Demonstrationer viser, at næsten intet stof kan klæbe til dette nye materiale. Imponerende nok bevarer skålen sin glatte natur, selv efter flere anvendelser og eksponering for slibematerialer som sandpapir.

Se det i videoen.