Du skal droppe kulhydrater, hvis du vil tabe dig.
Nej, du skal droppe fedt, hvis du vil tabe dig.
Nej, du skal gøre noget helt tredje.
Når det kommer til vægttab er der en nærmest religiøst diskussion om, hvordan man taber sig mest effektivt, og debatten er blevet mere polariseret i takt med, at alle kan komme med påstande på sociale medier uden faktisk at have noget belæg for, hvad de siger.
Men videnskaben har også øje på mekanismerne bag vægttab, og i 2015 lavede amerikanske forskere et studie, hvor de så på, om det var mest effektivt at skære kulhydrater eller fedt fra i sin kost, hvis man gerne ville smide er par kilo.
Og der var en ganske klar vinder.
Sådan foregik undersøgelsen
Ifølge BBC involverede undersøgelsen 19 overvægtige deltagere, og resultaterne viste, at de, der fik skåret ned på fedtet i deres kost, tabte mere kropsfedt end dem, der reducerede kulhydrater.
Deltagerne fik oprindeligt 2.700 kalorier om dagen og prøvede derefter i to uger at reducere deres kalorieindtag med en tredjedel, enten gennem kulhydrat- eller fedtreduktion.
Efter seks dages diæt viste resultaterne, at dem, der reducerede fedtindtaget, i gennemsnit mistede 463 g kropsfedt – 80% mere end dem, der skar ned på kulhydrater (gennemsnitligt 245 g).
Dr. Kevin Hall, som var lederen af undersøgelsen understregede i 2015, at der ikke var nogen metabolsk fordel ved en lav-kulhydratdiæt, men han bemærkede, at i den virkelige verden, hvor diæterne ikke er så kontrollerede, kan folk tabe sig mere ved at reducere kulhydrater.
Vælg det rette for dig
Dr. Hall forklarede, at hvis en bestemt diæt er lettere at følge og vedligeholde, så er det den bedste mulighed for den enkelte. "Hvis en lav-fedt diæt fungerer bedre for dig, vil du ikke være i en metabolsk ulempe," sagde han.
Lægerne Susan Roberts og Sai Das fra Tufts University påpegede, at selvom undersøgelsen afkræftede påstandene om lav-kulhydratdiæternes effektivitet, var den langsigtede virkning stadig uklar. De anbefalede, at en balanceret kost, som inkluderer sunde kulhydrater, er en fornuftig tilgang.
Professor Susan Jebb fra Oxford Universitet sagde, at den bedste diæt for vægttab er den, man kan holde sig til. Hun tilføjede, at alle diæter kan fungere, så længe man skærer kalorier, uanset om de kommer fra fedt eller kulhydrater, men at det er lettere sagt end gjort.