Forskere finder ny kilde til antibiotika på havbunden i Arktis

Videnskab

01/09/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Maria F.

Nyt fund i Arktis kan revolutionere vores sundhedsvæsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er godt nyt for vores sundhedsvæsen. Et hold forskere har ifølge LADBible gjort et bemærkelsesværdigt fund på bunden af det arktiske hav, som kan vise sig at blive en sand gamechanger. Denne opdagelse kan give os et stærkt våben mod resistente superbakterier, som truer vores helbred - fundet kan påvirke fremtiden for behandling af farlige sygdomme.

Håb for fremtidens antibiotika

Forskere fra Finland er begejstrede. De har fundet nye antibiotiske forbindelser i dybhavsmikrober fra Arktis, som potentielt kan bekæmpe farlige vira. Opdagelsen er vigtig, fordi antibiotika, som vi kender dem, gradvist mister deres effektivitet. superbakterier har udviklet modstandsdygtighed, og hvis vi ikke finder nye måder at bekæmpe dem på, risikerer vi at stå over for en fremtid, hvor almindelige infektioner kan blive dødelige igen.

Forskerne, ledet af professor Päivi Tammela fra Helsingfors Universitet, har i deres undersøgelser identificeret flere lovende forbindelser. De har blandt andet opdaget en forbindelse, som kan hæmme den sygdomsfremkaldende virkning af enteropatogen E. coli (EPEC) uden at påvirke bakterievæksten.

Dette er særlig vigtigt, fordi EPEC er en alvorlig trussel mod børns sundhed. EPEC forårsager diarré hos børn under fem år ved at angribe tarmceller og injicere skadelige stoffer, der dræber cellerne.

Et skridt mod en sikrere fremtid

Da forskerne tog prøver af fire typer actinobakterier fra havbunden i Arktis i 2020, håbede de på at finde nye kilder til antibiotika. Resultaterne har overgået deres forventninger. Actinobakterierne viste sig at kunne modstå EPEC, hvilket gør dem til en stærk kandidat for fremtidig medicin. Nu arbejder forskerholdet på at optimere betingelserne for dyrkning af disse bakterier, så de kan producere tilstrækkelige mængder af de nødvendige forbindelser til yderligere forskning.

“De næste skridt er at optimere kulturforholdene for produktion af forbindelserne samt at isolere tilstrækkelige mængder af hver forbindelse for at kunne klarlægge deres strukturer og yderligere undersøge deres bioaktiviteter,” forklarer professor Tammela.

Denne opdagelse kan vise sig at være afgørende i kampen mod resistente bakterier. Hvis forskerne lykkes med deres videre arbejde, kan vi stå over for en fremtid, hvor vi igen har effektive midler mod farlige sygdomme. Forskernes resultater er offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Microbiology.