Du har måske oplevet, at din krop vækker dig selv, når du ligger og er ved at slumre hen. Ud af ingenting giver din arm, dit ben eller måske hele din krop et gevaldigt spjæt, og i løbet af sekunder er du lysvågen igen.
Du falder nok hurtigt i søvn alligevel, men hvorfor hulen vælger kroppen lige at lave det spjæt, når meningen er, at vi skal falde til ro?
De fleste af os oplever det fænomen, og nogle af os oplever det faktisk hver eneste dag. Det kaldes et "søvnryk", og forklaringen på det besynderlige fænomen skal findes i fysiologien bag søvn og måske i vores historie som fortidsmennesker.
En følelse af at falde
Nogle mener, at udtrykket om at "falde i søvn" stammer fra netop søvnrykket, og der er måske noget om snakken. Nogle oplever nemlig, at de får en ubehagelig følelse af at falde, når søvnrykket dukker op, og det fører naturligt nok til øget hjertebanken, fordi kroppen tror, man er i fare.
I en artikel fra Statens Naturhistoriske Museum lyder forklaringen, at søvnrykket ganske rigtigt har været foreslået, at rykket stammer fra vores tid som fortidsmennesker. Her sov vi typisk i træer for at være i sikkerhed fra vilde dyr, og teorien er så, at søvnrykket er udviklet som en forsvarsmekanisme, der skulle hjælpe os med hurtigt at gribe fat i grenen, hvis vi var ved at falde ned.
Forklaringen lyder jo plausibel, og fænomenet er eftersigende også set hos flere primatarter som chimpanser og gorillaer. Det giver god mening, da mange primater sover i træer, hvad end det er på grene eller i reder.
Men det forklarer ikke nødvendigvis, hvorfor Fido for eksempel kan give et ryk fra sig, når den er ved at falde i søvn. Derfor er der måske en anden, mere grundlæggende forklaring på søvnrykket.
2 stadier
Søvnen er bygget op af to stadier: Et med og et uden øjenbevægelser.
Det første stadie kaldes indsovningen, og i løbet af natten skifter vi mellem de to stadier fire eller fem gange, indtil vi vågner om morgenen.
Søvnrykket finder sted i starten af netop det første stadie, hvor der ikke er nogen bevægelse i øjnene, ligesom det også kan optræde ved overgangen mellem de to søvnstadier. Det betyder, at vi faktisk kan lave søvnryk flere gange i løbet af natten - vi opdager det bare ikke, fordi vi sover så tungt (medmindre selvfølgelig, spjættet får dig til at banke hånden ind i hovedgæret eller ramme din partner, som vækker dig med en skideballe ...).
Nogle forskere mener, at søvnrykket opstår, når kontrollen over kropsfunktionerne, særligt musklerne, går fra aktiv til passiv i centralnervesystemet. Teorien er så, at det er i den overgang, at der sker en "misforståelse" mellem de to centre i nervesystemet, og at det så kan få os til at gå fra helt afslappede til komplet vågne på ingen tid.
