"Det er fantastisk, at vi nu kan gå i gang. Det åbner virkelig for nye muligheder."
Han glæder sig over, at Lægemiddelstyrelsen netop har godkendt et forsøg, hvor han og hans kolleger for første gang i verden skal kombinere T-celleterapi med en anden meget avanceret teknik, nemlig CRISPR, som kan de kan bruge til at ’klippe-klistre’ i gener.
Målet er at forbedre behandlingen med T-celleterapi, så den bliver endnu mere effektiv end i dag.
"I dag bliver hver femte uhelbredeligt syge modermærkekræftpatient kræftfri med almindelig T-celleterapi. Med CRISPR tror vi, at endnu flere kan få gavn af T-celleterapi, både patienter med modermærkekræft og på sigt også patienter med andre kræftformer," siger Özcan Met.
Næste generation T-celleterapi
Özcan Met og hans kolleger har gennem mange år forsket i den T-celleterapi, som de nu vil videreudvikle, og som er støttet af Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer.
T-celleterapi er en særlig form for immunterapi, hvor patienterne behandles med T-celler fra deres eget immunforsvar. T-celleterapi har siden 2023 været et behandlingstilbud på Herlev og Gentofte Hospital til patienter med modermærkekræft med spredning, som ikke har gavn af standardbehandling med immunterapi.
Nu er forskerne i Herlev altså klar til næste skridt:
10 uhelbredeligt syge patienter med modermærkekræft vil blive tilbudt at deltage i det nye forsøg. Det er et såkaldt fase 1-studie, der undersøger, om patienterne kan tåle behandlingen, og om den er sikker.
Fjerner T-cellernes bremse
Ved behandling med T-celleterapi tager lægerne væv fra patientens kræftsvulst og udvinder T-celler herfra. T-cellerne dyrkes og mangedobles i laboratoriet, så man får en hær med milliarder af T-celler, der bliver sprøjtet tilbage i patientens blodbane for at bekæmpe kræften.
Problemet er, at der på T-cellerne sidder et protein, kaldet PD1. Det er en slags bremse, som kræftcellerne kan udnytte til at dæmpe T-cellerne, så de får sværere ved at bekæmpe kræften. Når det sker, virker behandlingen ikke, og kræften fortsætter med at vokse.
Med den nye CRISPR-teknologi vil forskerne fjerne PD1-proteinet og dermed kræftcellernes mulighed for at ’træde på bremsen’ i patientens immunsystem. Med CRISPR kan de simpelthen klippe PD1-proteinet af T-cellerne.
"Overordnet vil vi med CRISPR-teknologien gøre T-cellerne mere modstandsdygtige over for kræftcellerne," forklarer Özcan Met.
Enkel og sikker metode
På verdensplan er det stadig meget nyt at bruge CRISPR i behandlingen af patienter. På Center for Cancer Immunterapi har Özcan Met og hans kolleger længe arbejdet i laboratoriet for at gøre klar til forsøget.
"Vi bruger en metode, som er enkel og sikker, og vi er sikre på, at der ikke kan opstå uønskede bivirkninger," siger Özcan Met.
Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer har støttet forskning i T-celleterapi ad flere omgange. Det nye projekt ’Næste generation af T-celleterapi til behandling af patienter med udbredt modermærkekræft’ fik 3.164.000 kr. fra Knæk Cancer 2022.
T-celleterapi og CRISPR
T-cellerne, der bruges ved T-celleterapi, kommer fra patienten selv og findes i kræftsvulsten, hvor de formentlig er søgt hen for at slå kræftceller ihjel – dog uden held. For at få T-celleterapi skal det være muligt at fjerne minimum en kubikcentimeter frisk væv fra kræftsvulsten.
I laboratoriet skæres kræftvævet i meget små stykker og behandles med signalstoffer, som får T-cellerne til at søge ud af kræftvævet. Derefter anvendes genredigerings-værktøjet CRISPR til at fjerne et vigtigt bremse-gen i T-cellerne.
De redigerede T-celler opformeres og aktiveres via en proces, som tager fire til seks uger. I løbet af den periode bliver én million T-celler til 100 milliarder.
Patienten indlægges en uge, inden T-cellerne er klar. I den uge får patienten højdosis-kemoterapi, der fjerner alle andre immunceller, før T-cellerne kommer ind i kroppen.
Så snart T-cellerne er blevet sendt tilbage i kroppen, får patienten det immunstimulerende lægemiddel interleukin-2, som fremmer væksten og effekten af T-cellerne. På den måde støttes T-cellerne til fortsat at patruljere i patientens krop, mens de leder efter nye eller allerede eksisterende kræftceller, som de kan destruere.
