Søvn, faste, motion, grøn grød, sort kaffe, gode sociale relationer …
Rådene er mange, når det handler om at leve godt og længe. Forskere forsøger i stor stil at blive klogere på, hvorfor nogle mennesker bliver ældre end andre, og hvordan vi kan få det bedste ud af vores mange leveår.
Nu er forskningen nået et skridt videre. Forskere fra Center for Sund Aldring, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet har nemlig fundet ud af, at et bestemt protein, det såkaldte OSER1, har stor betydning for, hvor længe vi lever.
“Vi har identificeret et nyt protein, som kan øge levetiden – en såkaldt pro-longevity factor. Det er et protein, der findes i flere forskellige dyr, herunder bananfluer og den lille orm Caenorhabditis elegans, samt i mennesker, og det er med til at regulere vores levetid i positiv retning,” siger professor Lene Juel Rasmussen, der er seniorforfatter på det nye studie.
At proteinet er til stede hos mange dyr, er centralt for, at den nye forskning også gør sig gældende hos mennesker.
“Vi har identificeret et protein, som er almindeligt forekommende i en række forskellige dyr og mennesker. Vi screenede proteinerne og koblede data fra dyremodellerne i studiet til den menneskekohorte, som også indgik i studiet. På den måde kunne vi afgøre, hvorvidt det også gør sig gældende hos mennesker,” siger postdoc Zhiquan Li, der er en af førsteforfatterne bag studiet. Han tilføjer:
”Hvis genet kun er specifikt for C. elegans eller andre dyremodeller, kan det være vanskeligt at overføre resultaterne til mennesker, og det var derfor, vi startede med at screene de mulige aldringsgener, der findes i mange organismer, også i mennesker, for når alt kommer til alt, så søger vi at finde aldringsgener hos mennesker.”
Giver mulighed for nye behandlinger
Forskerne fandt OSER1-genet ved at undersøge en større gruppe proteiner og gener, der bliver reguleret af den vigtige transkriptionsfaktor FOXO, som er kendt for at påvirke levetid.
“Vi identificerede 10 gener, for hvilke det gjaldt, at når vi ændrede deres udtryk, påvirkede det deres levetid. Vi besluttede at fokusere på et af disse gener, som påvirkede levetiden mest, nemlig OSER1,” siger Zhiquan Li.
Når et gen indvirker på at vi lever i kortere tid, bliver risikoen for tidlig aldring og alderrelaterede sygdomme højere. Derfor er det afgørende for vores viden om menneskers aldring og sundhed generelt at forstå, hvordan OSER1 fungerer i cellerne.
”Vi arbejder lige nu på at forstå, hvad OSER1 betyder hos mennesker, og vi får ikke meget hjælp fra litteraturen, da der endnu ikke er publiceret ret meget viden om OSER1. Dette er det første studie, som viser, at OSER1 har stor betydning for aldring og levetid, og forhåbentlig vil vi i fremtiden kunne give viden om, hvilke aldersrelaterede sygdomme og aldringsprocesser, OSER1 har betydning for,” siger Zhiquan Li.
Forskerne håber også, at identifikationen af OSER1 kan danne grundlag for nye mål for lægemidler i behandlingen af aldersrelaterede sygdomme som metaboliske sygdomme, hjerte-kar-sygdomme og neurodegenerative sygdomme.
”Derfor giver identifikationen af dette nye aldringsgen os mulighed for at forstå levetid – specielt den sygdomfrie levetid - bedre hos mennesker,” siger Zhiquan Li.
Studiet “FOXO-regulated OSER1 reduces oxidative stress and extends lifespan in multiple species” er udgivet i Nature Communications.
