I denne by er det ulovligt at dø

Underholdning

11/12/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Man må heller ikke have katte i byen med de 1700 indbyggere ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forestil dig en by, hvor det er forbudt at dø.

Det kunne godt lyde som starten på en science fiction-roman, men faktisk er det virkeligheden i Longyearbyen, som er en lille by beliggende på den norske øgruppe Svalbard i Arktis.

Det skriver Mirror.

Da en brite tilfældigvis blev gjort opmærksom på denne mærkværdige lov, delte han sin opdagelse på det sociale medie Reddit og udløste en bølge af morbide vittigheder og forundring.

Men hvorfor kan det egentlig være, at det er ulovligt at dø i Longyearbyen?

Ligene blev ikke nedbrudt

Svaret går tilbage til 1950'erne, hvor det blev opdaget, at kroppe, som var blevet begravet på byens kirkegård, ikke blev nedbrudt på grund af den konstante permafrost. 

For at forhindre en potentiel sundhedsfare besluttede de lokale myndigheder at indføre et forbud mod at dø i Longyearbyen.

Som et resultat bliver terminalt syge mennesker bedt om at flytte til det norske fastland for at undgå, at de dør i byen.

Andre besynderlige regler

Men Longyearbyen er faktisk ikke kun kendt for sit forbud mod at dø.

Byen har også andre besynderlige love, såsom at man ikke må have katte, og derudover er der begrænsninger på, hvor meget alkohol hver person kan købe om måneden.

Med en befolkning på omkring 1.700 er Longyearbyen verdens nordligste bebyggelse, og de unikke love og det fantastiske landskab gør det til et meget fascinerende sted. 

Så næste gang du planlægger en rejse, kan du overveje at besøge Longyearbyen og opleve et helt særligt sted i verden.