Var Clint Eastwoods store gennembrud: Ikonisk western bliver genindspillet

Underholdning

16/07/2024

Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Bør man holde sig fra klassikerne, eller tror du på, det kan blive et godt resultat?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 1964 udkom den efterhånden ikoniske western "A Fistful of Dollars".

Det var imidlertid først et par år efter (i 1967), da filmen udkom i USA, at filmen for alvor sørgede for at katapultere hovedrolleindehaveren, Clint Eastwood, ind på den internationale filmscene, ligesom det også blev startskuddet på de såkaldte spaghettiwesterns store popularitet.

Filmen handler om en navnløs revolvermand, der spiller to rivaliserende familier ud mod hinanden i en lille by i det vilde vesten.

Filmen er altså 60 år gammel, og det er måske årsagen til, at produktionsselskabet Euro Gang Entertainment har tænkt sig at lave en ny version af den legendariske film.

Ikke mange detaljer endnu

"A Fistful of Dollars" var den første film i den såkaldte Dollar-trilogi, som siden bød på "For a Few Dollars More" i 1965 for slet ikke at tale om "The Good, the Bad and the Ugly".

Indtil videre står det kun klart, at det er den første film i trilogien, der skal genindspilles - og der er faktisk ikke særligt meget andet ude omkring nyheden.

Der er således ikke nogen informationer om hverken rolleliste, instruktør eller for den sags skyld premieredato.

Men mon ikke, der inden længe kommer flere detaljer frem omkring projektet ...

Derfor hedder det "spaghettiwestern"

Udtrykket spaghettiwestern har været kendt i årtier, men det er langt fra alle, der kender historien bag.

Det blev introduceret i de tidlige 1960'ere, hvor europæiske filminstruktører forsøgte sig med westerngenren, efter produktionen i USA var gået ned.

"A Fistful of Dollars" blev for alvor startskuddet til fænomenet, da de foregående forsøg på at lave europæiske westerns ikke ligefrem havde udpræget succes. Grunden til, at western så endte med at blive forbundet med den klassiske italienske spise er - du har nok gættet det - at Dollar-trilogi blev optaget i netop Italien og havde en italiensk instruktør bag sig.