Værtslandene er fundet: Her skal EM i fodbold afholdes i 2028 og 2032

Underholdning

10/10/2023

Foto: fifg / Shutterstock.com
Foto: fifg / Shutterstock.com

Skrevet af J. Bøgen

Hvad synes du om valgene?

D. 12. juni 2021. En historisk dag på både godt og ondt.

Det var dagen, hvor der for første gang blev spillet EM-fodbold på dansk jord, da Danmark mødte Finland i Parken. Det var også dagen for Christian Eriksens uhyggelige kollaps, som han heldigvis er kommet sig over siden da.

Turneringen startede ud med to danske nederlag, men derfra stod den på massiv fodboldfest, da de danske drenge først slog Rusland med 4-1 og siden bankede Wales baglæns ud ad banen med hele 4-0.

Endestationen blev som bekendt semifinalen, hvor England vandt 2-1 over Danmark, så mon ikke det danske landshold tørster efter revanche?

I første omgang kan de danske fodboldspillere sigte efter EM fodbold i 2024, hvor det bliver afholdt i Tyskland, men hvis den turnering ikke byder på et møde med England, kan landsholdet sigte efter EM i 2028 og 2032 ...

Og nu ved vi også, hvor det danske landshold skal spille, hvis (når!) de kvalificerer sig.

5 værtslande ved samme slutrunde

Det må kaldes en overkommelig rejse at skulle til Tyskland, hvis man gerne vil ned og se Danmark spille EM-fodbold i 2024, men hvis man ikke har mulighed for at tage afsted der, kan man allerde nu glæde sig til 2028 - det bliver nemlig ikke meget længere væk.

UEFA, som står bag EM i fodbold, har nemlig i dag offentliggjort, at det bliver de britiske øer, der skal være værter for EM i fodbold 2028.

Det betyder altså, at vi får hele fem værtslande ved samme slutrunde, da både England, Wales, Skotland, Nordirland og Irland kommer til at lægge græs til den prestigefyldte turnering.

Vil man hellere afsted i 2032 skal man noget længere væk, men til gengæld bør der være bedre mulighed for godt vejr. Der bliver det nemlig Italien og Tyrkiet, der deler værtsskabet.

Så på med klaphatten, find ansigtsmalingen frem og gør dig klar!