Måske ikke og uanset hvad så kan du med Jens Vilstrups nyeste roman “Lalandia” tage med på en intens rejse, der begynder henover Lolland og kommer til både Nordsjælland og Thailand. Romanen handler om udflytning og flugt, kuldsejlede drømme, familiesmerte og om had og kærlighed mellem søskende.
Lalandia er en barsk og spændingsmættet fortælling om Nick og Tom, plejebarn og biologisk søn, og deres forsøg på at finde hinanden, mens drømmen om familieidyl og et frit liv på landet krakelerer omkring dem. Romanen er socialrealisme, coming-of-age, spænding, rejseroman, familiedrama og samtidig en “arbejderroman”, der borer sig ned i globale parallelverdener mange måske ikke kender. En roman der kan anbefales til alle, der elskede Thomas Korsgaard trilogi om Tue.
Lalandia er Månedens fortælling
Det er således med stor begejstring, at vi kan præsentere “Lalandia” som månedens fortælling i marts hos Tales. Et initiativ hvor vi gennem måneden læser eller lytter til en særligt udvalgt bog, der har fortjent at blive Månedens Fortælling. Bogen er valgt med udgangspunkt i dens særlige kvaliteter og behandling af universelle emner og følelser, som vi sammen kan spejle os i og debattere.
Forfatteren Jens Vilstrup
Jens Vilstrup er oprindelig uddannet journalist og har arbejdet for flere for flere trykte magasiner og toneangivende dagblade. I dag er han redaktør for DSB magasinet “Ud & Se” og har tidligere blandt andet udgivet romanerne: “Tilt”, “Natfeber” og “Opland”, som han var nomineret til DR romanprisen for i 2015.
Deltag i live Q&A med Jens Vilstrup
På torsdag d. 31. marts inviterer Tales til live Q&A med Jens Vilstrup i Litteraturklubben på Facebook fra kl. 19.30 - 20.15. Her kan du stille dit spørgsmål direkte til forfatteren, og hvis du endnu ikke er medlem af læsefællesskabet Litteraturklubben på Facebook, så meld dig ind her:
Link til Litteraturklubben: https://www.facebook.com/groups/7986147284
I anledning af at Lalandia er Månedens Fortælling i marts, kan du som et unikt tilbud endvidere læse eller lytte gratis til romanen i Tales appen. Du kan også købe bogen her med en eksklusiv rabat på Tales.dk.