Tjek din kupon: Her blev millionerne vundet i Lotto i weekenden

Underholdning

22/07/2024

Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil

Skrevet af J. Bøgen

Solen skinner altid på en vinder, og det gjorde den også i weekenden, hvor Lottos Millionærchancen sendte et par millioner til to heldige danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En million kroner. Helt skattefrit, lige ind på kontoen.

Det kan to heldige danskere nu se frem til at modtage. De var nemlig heldige og vandt ekstratrækningen Millionærchancen efter den ordinære trækning i Lotto lørdag aften – og dermed vandt de hver især 1.000.000 kroner.

Den ene vinder kommer fra Holstebro Kommune og havde spillet med via mobilen.

Den anden vinder havde købt sin kupon hos Kvickly i Jyllinge - så ligger du inde med en kupon købt netop der, kan det være en god idé lige at tjekke den. Den kan muligvis være 1 million kroner værd.

”Her fra Danske Spil skal der lyde et kæmpestort tillykke til ugens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier, også selvom det sker hver eneste uge hele året rundt,” siger fra Malene Mølgaard, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.

Mens der var to heldige vindere af Millionærchancen, så var der for fjerde uge i træk ingen vindere af førstepræmien: Ingen fik syv rigtige, og det betyder, at førstepræmiepuljen på lørdag er helt oppe på 16 millioner kroner.

Lotto vindertal, uge 29

1, 6, 13, 16, 23, 24, 36

Lotto tillægstal, uge 29

11