Tager på turné: Snart kan du opleve "Den sorte svane" live

Underholdning

10/10/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

I slutningen af maj 2024, mistede en stor del af den danske befolkning sin uskyld, da dokumentaren Den sorte svane samlede nationen foran skærmen og gav et unikt indblik i, hvordan det kriminelle Underdanmark hænger sammen med væsentlige dele af - det på overfladen - pæne, legitime Overdanmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I slutningen af maj 2024, mistede en stor del af den danske befolkning sin uskyld, da dokumentaren Den sorte svane samlede nationen foran skærmen og gav et unikt indblik i, hvordan det kriminelle Underdanmark hænger sammen med væsentlige dele af - det på overfladen - pæne, legitime Overdanmark. 

Vi så hvordan en rå voldsparathed og tilsyneladende samvittighedsløs kynisme driver bandemiljøet, vi så hvordan virkeligheden overgår fantasien og vi kom på fornavn med Fasar, Amira, Martin Malm og Køge-Calle

Bag den mest sete danske dokumentar nogensinde står de 3 tre journalister fra TV2´s gravergruppe: Peter Vesterlund, Thomas Østerlin Koch og Steen Schat-Holm. De har i over to år arbejdet med at afsløre og dokumentere den vilde historie og har, både med fare for egen sikkerhed og med etiske dilemmaer de færreste journalister skal forholde sig til, kompromisløst kæmpet for at få historien ud der, hvor den fortsat lever og dag for dag udvikler sig. Både med heftige konsekvenser for de medvirkende og for den lovgivning, det er lykkedes de kriminelle at finde hullerne i.

Gravergruppen tager på turné

Gravergruppen, som gav os Den sorte svane kan nu opleves i et foredrag, som afslører nye detaljer om hvad der foregik i kulissen under tilblivelsen af den mest omtalte dokumentarserie i nyere tid.

De deler ud af deres faglige og personlige oplevelser og overvejelser fra de 2,5 års arbejde og tager publikum med helt ind i maskinrummet, hvor store etiske og praktiske dilemmaer undervejs i produktionen bragte tilblivelsen af Den sorte svane i fare og udfordrede journalisterne bag til det yderste.

Tourdatoer 2025

20. januar - Bremen, København

24. januar - Hermanns, Århus

27. januar - Magasinet, Odense

28. januar - Musikkens Hus, Aalborg

Som publikum vil du under showet og i forlængelse af dokumentaren, blive udfordret til at se på både Danmark, dine omgivelser og dig selv på en ny måde.

Og ikke mindst: Du vil få mulighed for at stille de spørgsmål du brænder inde med og blive opdateret på status efter den samfundsændrende dokumentar, der både samlende nationen og efterlod befolkningen i chok.

Kilde: All Things Live ApS