Snart kommer 2. sæson: Er du klar til endnu en omgang "Balladen om kolonihaven"?

Underholdning

24/10/2024

Foto: TV 2 Danmark
Foto: TV 2 Danmark

Skrevet af J. Bøgen

Formand Finn tager endnu et opgør med brokkerøvene.

Reportageserien, som tog landet med storm, er tilbage med de sidste fire vers i balladen om kolonihaveforeningen Jørgen Berthelsens Minde.

I den nye sæson kan man atter følge de farverige karakterer som Formand Finn, Fjolle-Kjeld, Anamariia og mange flere, mens de diskuterer, hvad noget så dansk som en kolonihave skal bruges til.

Overraskende comeback

Ifølge TV 2 gør Formand Finn et uventet comeback i den nye sæson, og det er ikke til udelt begejstring rundt om i kolonihaveforeningen. Med en helt ny, ung bestyrelse forsøger Finn at få skik på reglerne, men også på samhørigheden, som har skrantet den seneste tid.

Det hele kommer til at slå gnister, og spørgsmålet er nu, om Finn kan redde fællesskabet?

Følg med i den nye sæson af 'Balladen om kolonihaven'. Serien er i fire afsnit og har premiere tirsdag 5. november på TV 2 og TV 2 Play.