Sikke en start på december: Sjællænder vandt 2-cifret millionbeløb fredag

Underholdning

02/12/2023

Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil

Skrevet af J. Bøgen

Når en andenpræmie heller ikke er at kimse af ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Eurojackpot er lotteriet med de største præmier, og det blev bevist fredag aften.

Førstepræmien blev ikke uddelt, men den enlige andenpræmie var intet mindre end 10.798.492 kroner værd - og den gik til en dansker.

Den pivheldige vinder fra den vestegnske kommune havde spillet med via mobil, og kan se frem til muligheden for at få kaviar til andestegen eller måske opgradere julegaverne til familien.

”Der skal lyde et kæmpestort tillykke til den heldige vinder. Det er en fornøjelse hver eneste gang, en dansker vinder milliongevinster i et af vores lotterier, selvom det sker flere gange hver eneste uge. Vores specialuddannede rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, der vinder en større præmie hos os, så vi sikrer, at overgangen til et liv som mangemillionær går så let og gnidningsfrit som muligt,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med vinderen fra Ballerup Kommune, men ønsker små 11 millioner gange tillykke.

Eftersom førstepræmiepuljen i lotteriet ikke blev trukket, er der 209 millioner kroner i førstepræmiepuljen til tirsdagens Eurojackpot trækning.

Vindertal, 1. dec.

23, 32, 38, 45, 49

Stjernetal, 1. dec.

1, 9