Det er en almindeligt kendt regel, at en julekalender har 24 låger, og at man kun åbner – eller som her: skraber – en enkelt låge om dagen, så kalenderen på den måde kan bruges som en nedtælling til juleaften. Det er bare langt fra alle juleglade danskere, der husker at overholde den regel.
Det viser en stor undersøgelse om danskernes julevaner, som YouGov har foretaget på vegne af Danske Spil.
Hver anden skraber forud
I undersøgelsen svarer næsten hver anden dansker, at de har prøvet at skrabe forud i Danske Spils juleskrabekalender.
15 procent af de adspurgte svarer endda, at de har prøvet at skrabe hele kalenderen FØR 1. december.
Dertil kan det nævnes, at 9 procent efterfølgende svarer, at de har prøvet undskylde eller retfærdiggøre sig selv overfor ekspedienten, når de længe før jul er i kiosken eller supermarkedet for at få udbetalt gevinsten på kalenderen.
Selv om det måske ikke helt er i juleskrabekalenderens ånd at skrabe forud på den måde, så understreger de hos Danske Spil, at de skam ikke bærer nag.
”Det er jo meningen med en julekalender, at man kun åbner en låge om dagen i december frem mod jul, eller tilfældet med juleskrabekalenderen, at man skraber et felt om dagen. Men det er altså helt op til danskerne selv, om de vil ’tyvstarte’ og skrabe felterne før tid. Vi kan også sagtens forstå, at man kan have lyst til at se med det samme, om der er gevinst – og vi udbetaler selvfølgelig også meget gerne pengene før juleaften – så kan de jo også nå at sprede endnu mere glæde og julestemning, hvis gevinsterne går til flæskestegen eller måske til en ekstra julegave,” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør for Danske Lotteri Spil, som står bag kalenderen fra Quick.
64 procent skraber ét felt om dagen
I øvrigt viser undersøgelsen også, at der er håb forude for dem, som synes, at det skal tage de maksimale 24 dage at skrabe den klassiske, røde kalender fra Danske Spil.
Adspurgt, hvordan danskerne foretrækker at skrabe kalenderen, er det nemlig hele 64 procent, som svarer, at de foretrækker kun at skrabe et felt om dagen.
Årets juleskrabekalender har efterhånden været i handlen siden midten af oktober, men Danske Spil meddeler, at der i skrivende stund stadig ikke er indløst nogen af de fem topgevinster på 1.000.000 kroner, som man vinder, hvis man skraber 10 juletræer – i øvrigt uanset, hvornår man skraber dem.
Juleskrabekalenderen er i handlen helt frem til jul og koster stadig 50 kroner, som den gjorde, da den første gang så julens lys i 1994.
Fakta om Danske Spils juleskrabekalender
Ni ud af 10 voksne danskere kender juleskrabekalenderen.
Undersøgelser viser, at 58% af danskere over 18 år har en juleskrabekalender (svarende til 1,9 millioner danskere).
Hvert år bliver der solgt mere end 2 millioner juleskrabekalendere.
I kalenderens første år, 1994, blev der cirka solgt 1 million eksemplarer.
Dengang kostede kalenderen det samme som i dag: 50 kroner.
Topgevinsten har altid været en million kroner. I dag er der gevinster på ned til 50 kroner og på hvert tredje lod.
Der er hvert år fem julekalendere med hovedgevinsten på 1.000.000 kroner.
Udover julekalenderen til 50 kroner, har Danske Spil følgende jule-skrabelodder: Pakkejagt til 100 kroner, Den store julekalender til 150 kroner, Til og fra-kort til 10 kroner, bogstavspillet Juletræ til 30 kroner og Klejnen til 25 kroner.
