Nicolaj Kopernikus og Sara Maria Franch-Mærkedahl efterlyst - 5000 kroner i dusør

Underholdning

29/11/2022

Foto: Screenshot, @discoveryplusdk/Instragram
Foto: Screenshot, @discoveryplusdk/Instragram

Skrevet af J. Bøgen

Skuespilleren og vejrværten er på flugt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En af Danmarks bedst kendte skuespillere og en populær vejrvært er på flugt.

Det drejer sig om Klassefesten-skuespilleren Nicolaj Kopernikus og Go' Morgen Danmark-vejrværten Sara Maria Franch Mærkedahl, der også har været med i Vild Med Dans, er faktisk så svære aet finde, at de nu bliver efterlyst.

Men inden, du begynder at spekulere i, hvad parret mon har gjort sig skyldige i, siden der nu er gang i en menneskejagt, så lad os lige få nogle ting på det rene:

For det første har de to kendisser ikke gjort noget ulovligt.

Og for det andet er det ikke politiet, der efterlyser dem - det er i stedet streaming-kanalen Discovery+.

Forvirret? Så skyldes det nok, du aldrig har set programmet "Jaget vildt".

Få forklaringen under opslaget her.

Programmet "Jaget vildt" går nemlig ud på, at kendte danskere skal forsøge at komme fra et punkt i Danmark til et i den næsten modsatte ende af landet.

Det er ikke i sig selv en udfordring, men når man så sætter politiet efter dem, og de dermed skal gøre deres bedste for at holde sig under radaren, bliver det straks meget sværere.

De deltagende efterforskere kan nemlig gøre brug af stort set alle de sædvanlige redskaber, de bruger, når de skal finde kriminelle på flugt, og derfor er de respektive kendispar altså presset fra rigtig mange sider undervejs.

Instagramopslagets tekst lyder:

"⚠️⚠️⚠️ EFTERLYSNING ⚠️⚠️⚠️

I forbindelse med TV-optagelser efterlyses Nicolaj Kopernikus & Sara Maria Franch-Märkedahl.

Da det endnu ikke er lykkes at pågribe de eftersøgte, beder vi nu offentligheden om hjælp. De eftersøgte er IKKE farlige og har ikke overtrådt loven.

Såfremt man ser dem, bedes man ikke tage kontakt til dem, men derimod straks rette henvendelse direkte til: efterlysning@metronome.dk

Leder oplysningerne til fundet og pågribelsen, udbetales dusøren pa 5.000 DKK."