Kun sket i 2022 - i aften kan det ske for en ny dansker

Underholdning

05/01/2024

Foto: Danske Spil
Foto: Danske Spil

Skrevet af J. Bøgen

Faktisk er det kun sket tre gange i alt.

Hov, tøv lige en kende med nytårsforsætterne … i morgen kan fremtiden se helt anderledes ud.

Når der fredag aften bliver udtrukket syv tilfældige tal ved trækningen i Eurojackpot, så er der ekstra mange grunde til at følge med:

Den heldige vinder, der har den helt rigtige kombination af 5 vindertal og 2 stjernetal kan stoppe ikke mindre end 750.000.000 kroner lige i en overdimensioneret baglomme.

Det er kun fjerde gang nogensinde, at puljen i Eurojackpot når helt op på sin øvre grænse på 750.000.000 kroner. Første gang det skete, blev puljen vundet af en dansker.

Vil have oplevelsen igen

Hos Danske Spil krydser man fingre for, at det sker igen.

”Det er jo et helt ubegribeligt stort beløb, som er på spil i aftenens trækning i Eurojackpot. I sommeren 2022 havde vi æren af at udbetale en makspulje til en dansker, og når man først har haft den oplevelse én gang, så kan jeg love, at man gerne vil opleve det igen. Og når det føles så skelsættende at udbetale trekvart milliard kroner, så tænk på, hvordan det må føles at modtage en så enorm sum penge…” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, og fortsætter:

”Derfor er det sådan, at hvis man vinder et stort beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller i det her tilfælde mangemillionær.”

Du kan spille med i Eurojackpot indtil klokken 19.00 fredag aften. Enten hos en af Danske Spils mange forhandlere, på danskespil.dk eller via Danske Spils app.

Fakta

Kun tre gange før har Eurojackpots førstepræmiepulje været på 750 millioner kroner.

Første gang i juli 2022 blev puljen vundet af en dansker. Siden i november 2022 og senest i juni 2023 blev puljen vundet i Tyskland.

Indtil 2022 var Eurojackpots førstepræmiepulje begrænset til 570 millioner – og den grænse blev nået 13 gange.