Klam udlejers vilde tilbud: 'Du kan sove på sofaen, indtil du er klar til at dele soveværelset'

Virale historier

28/06/2023

Foto: Twitter
Foto: Twitter

Skrevet af Redaktionen

Udlejeren Owen gik viralt, da hans fysiske opslag i en lokal butik pludselig fandt vej til Twitter. Owen havde nogle sære idéer til, hvordan udlejningen af hans to-værelses lejlighed skulle ske.

Selvom det i perioder kan være rigtig svært at finde steder at bo, så er det nok ikke et tilbud som Owens, man skal sige ja til.

Hvis opslaget frister, så må det være fordi beliggenheden er helt unik, for din bofælle bliver en klam stodder.

I opslaget fra Owen, der har tapet det flatterende tilbud fast til en væg, hentydes der i hvert fald til, at tilbuddet om en bolig inkluderer lidt flere services end bare bytte af penge og bopæl.

På twitter er flere gået helt amok over Owens tilbud, som du kan se lige nedenfor.

Det er ikke en helt almindelige lejer, som Owen leder efter.

I første omgang skal lejeren være kvinde og mellem 18 og 25 år gammel. Ingen gamle damer her. Vedkommende skal være klar til at lave mad og gøre rent i hele lejligheden, der dog kun har ét værelse ud over stuen.

Stuen stilles allernådigst til rådighed indtil lejeren er komfortabel nok til at lægge sig ind ved siden af Owen og sove.

For øvrigt må man ikke have dyr, man må ikke drikke eller have mandlige bekendte med hjem. Så enkelt er det.

Og så lukker man ikke dørene - for en sikkerheds skyld.

Man skulle tro, at Owen i det mindste ville lade vedkommende bo hos ham gratis, men næ nej, den nette sum af små tre tusinde kroner skal sørme også tilfalde Owens lommer.

Hvad siger du? Er dette det værste boligtilbud, du nogensinde har set.