Kender du typen? Trækker sig efter 7 år

Underholdning

27/05/2022

Foto: DR

Skrevet af Kathrine Frich

Den ene vært fra det populære DR program trækker sig nu

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flemming Møldrup fra DR programmet "kender du typen?" tækker nu stikket efter syv år. 

Det skriver Flemming selv i et opslag på Instagram.

Slut med kendisbesøg

Flemming Møldrup er kendt som den glade og sjove livstilsekspert der sammen med kollegaen Anne Glad skal gå på opdagelse i kendte danskeres hjem. Nu er det dog slut med turene rundt i kendissernes huse.

"Nogle gange skal man turde forlade noget som man elsker. Alene fordi man kan mærke at tiden er rigtig. Uanset hvor komfortabelt det ville være at blive. Sådan en tid er det for mig nu," skriver Møldrup.

Roser fra nær og fjern

Siden opslaget har Fleming modtaget rosende ord fra både nuværende og tidligere vært og kollegaen Anne Glad. 

Mads Steffensen, som havde et nært forhold til Flemming, da han var vært på programmet har sendt et hjerte af kærlighed. mens kollegaen Anne Glad har skrevet: 

"Det har været sådan en fornøjelse at lave fjerner med dig, min ven. Tak for syv varme, sjove og kærlige år. Det blir svært at erstatte. Vi ses," skriver hun.

Også den nuværende vært Anna Lin har givet sit besyv med: 

"Flemming, my maaaan. Jeg er så stolt af, du lytter til dig selv og springer ud i nye eventyr. Tak for at have været en del af mit. Du er udover at være verdens bedste kollega også blevet min virkelig gode ven. Jeg kommer til at savne vores store og små snakke i bilen rundt i Danmark – men dem kan vi jo fortsat have i København," skriver hun på sin egen Instagram side.

Ingen planer for fremtiden 

Flemming Møldrups planer for fremtiden står stadig hen i det uvisse. I opslaget skriver han følgende: 

"Jeg ved endnu ikke, hvad fremtiden byder på, når det kommer til tv. Det må tiden vise. Forhåbentlig noget spændende. Indtil da vil jeg fokusere på mit firma MäRK, mine bogprojekter og min podcast Mads & Møldrup,"