Generelt set har både mænd og kvinder stor selvtillid, når det kommer til at udføre forskellige gør-det-selv-projekter.
Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov på vegne af Pergo.
Syv ud af ti (73 %) mener, at de kan samle møbler, og seks ud af ti (59 %) føler sig sikre på at kunne male eller tapetsere uden professionel hjælp.
Fire ud af ti (23 %) mener også, at de kan udskifte eller reparere ødelagte dørkarme, og lige så mange (23 %) tror, at de vil kunne lægge nyt gulv.
Bedre end den bedre halvdel
I de tilfælde, hvor man har en partner, mener de fleste, at de selv er betydeligt mere handy end deres partner.
Den største forskel ses, når det kommer til at samle møbler. Her tror syv ud af ti (70 %), at de selv kan klare opgaven, mens kun fire ud af ti (40 %) tror, at deres partner kan.
Et lignende mønster ses ved malerarbejde og gulvlægning, hvor seks ud af ti (59 %) mener, at de selv kan male vægge, mens kun fire ud af ti (40 %) har tillid til, at partneren kan klare det.
Når det handler om at lægge nyt gulv, er forskellen dog mindre. Næsten hver fjerde (23 %) tror, at de selv kan klare opgaven, og næsten lige så mange (20 %) har tillid til partnerens evner.
”Vi ser tydeligt, at man i Norden i højere grad selv lægger sit gulv sammenlignet med resten af Europa. Så selvtilliden blandt danskerne er høj, når det gælder praktiske opgaver. Men, at man ikke har tillid til sin partners evner, var overraskende. Det vil sikkert føre til interessante samtaler i de danske hjem, når efterårsprojekterne går i gang,” siger Anders Börgdal, direktør for Unilin Nordic.
Kvinder har større tillid til deres partners håndværksmæssige evner
Kvinder udviser generelt større tillid til deres partners evner end omvendt.
For eksempel tror tre ud af ti kvinder (31 %), at deres partner kan lægge et nyt gulv, sammenlignet med knap en ud af ti mænd (8 %).
Lige så mange kvinder (31 %) tror også, at deres mænd kan installere smarthome-enheder såsom termostater og overvågningskameraer – i modsætning til kun én ud af ti mænd (12 %).
Hver femte kvinde (20 %) mener, at deres partner kan reparere eller udskifte ødelagte dørkarme, sammenlignet med knap én ud af ti mænd (6 %).
Fra undersøgelsen
Hvilke af følgende opgaver mener du, at du selv ville kunne klare derhjemme uden at bede om eller hyre hjælp?
Samle møbler (f.eks. IKEA-møbler) – 73%
Male/tapetsere vægge – 59%
Installere smarthome enheder såsom termostater, lås og overvågningskameraer – 33%
Reparere lækkende vandhaner og toiletter – 27%
Udskifte eller reparere ødelagte dørkarme – 23%
Lægge nyt gulv (f.eks. laminat) – 23%
Renovere køkken- eller badeværelsesskabe – 21%
Intet af ovenstående – 12%
Ved ikke – 6%
Hvilken af følgende opgaver mener du, at din partner ville kunne klare selv uden at bede om eller hyre hjælp?
Samle møbler (f.eks. IKEA-møbler) – 44%
Male/tapetsere vægge – 40%
Installere smarthome enheder såsom termostater, lås og overvågningskameraer – 22%
Reparere lækkende vandhaner og toiletter – 21%
Lægge nyt gulv (f.eks. laminat) – 20%
Udskifte eller reparere ødelagte dørkarme – 20%
Renovere køkken- eller badeværelsesskabe – 17%
Har ikke en partner – 28%
Ved ikke – 7%
Undersøgelsen blev gennemført af YouGov i perioden 2.-9. juli 2024. i alt blev 102 personer i alderen 18-60+ år interviewet.