Den handler om en ung mand, der bliver manipuleret af de ældre ledere med en pose penge, der kan redde hans syge mor med en operation. Samtidig bliver den unge mand skudt efter, og en hævnaktion begynder. Det bliver til en ond spiral af mordforsøg mellem rivaliserende bander.
“Filmen viser, at fortiden indhenter en, og man ikke kan gemme sig fra miljøet,” siger filminstruktøren, der selv oplevede at få stoppet sine optagelser af politiet, fordi han er kendt i miljøet.
"Det er svært at sige, hvorfor jeg selv kom ind i det. Man bor i en ghetto, man er fattig, dårlig i skolen, får venner, der er i samme situation, og man ender med at lave nogle forkerte ting."
"Lad mig sige det sådan: Jeg har også skudhuller i kroppen. Så jeg har været rodet ind i det, men det er mange år siden."
I dag er han familiefar og arbejder fuldtid.
Gadens Melodi har allerede før den danske biografpremiere vundet en pris af Cannes World Film Festival for Best Indie Feature