Indholdet vejede 0,7 gram: Pakke til 40 mio. kroner havnede i Føtex

Underholdning

14/04/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Forestil dig lige, at den var forsvundet!

De fleste har nok prøvet at gå derhjemme og næsten ikke kunne være i sig selv af ren spænding på det, pakken indeholdte.

Men dertil har de fleste nok også oplevet, at deres pakke ikke blev leveret på den angivede adresse, men i stedet er endt på det lokale udleveringssted.

Dette blev virkeligheden for professor Martin Bizzarro fra Københavns Universitet, da en usædvanlig leverance endte på et helt sædvanligt sted – nemlig i en Føtex butik.

Fra det ydre rum

Den pågældende pakke var ikke en hvilken som helst forsendelse, men indeholdt en asteroideprøve, der havde rejst millioner af kilometer gennem rummet, for til sidst at overnatte i en dansk supermarkedskæde.

Den historiske forsendelse, som ifølge videnskab.dk bestod af 0,7 gram asteroide-støv, var den første af sin slags, der nogensinde var blevet sendt til Danmark.

Det blev den af det japanske rum agentur, som havde hentet støvet på asteroiden Ryugu.

Med en anslået værdi af intet mindre end 40 millioner kroner, havde Bizzarro og hans team forventet en noget mere ceremoniel levering. "Jeg havde forestillet mig, at pakken ville blive leveret af en specialtransport," siger Bizzarro.

Det, han fik, var i stedet en besked om, at pakken kunne afhentes i den lokale Føtex.

PostNord kan ikke give svar

Da Bizzarro og en kollega dagen efter hentede den værdifulde pakke, var situationens absurditet ikke til at tage fejl af.

"Jeg forklarede den unge ekspedient, at pakken indeholdt prøver fra det ydre rum, men han kiggede bare mærkeligt på mig," fortæller Bizzarro.

Modtagelsen af den langrejsende pakke blev efterfølgende fejret med champagne – købt i Føtex.

PostNord, ansvarlig for leveringen, har været kontaktet for en kommentar, men uden pakkenummeret, der ikke længere er tilgængeligt, er det svært at redegøre for, hvad der præcist gik galt.