Oktober betyder halloween, og det er tid til at finde en dyne, en hulens masse popcorn og sin bedste ven frem til en sand gysermarathon.
Men hvis du ikke er blandt dem, der vil have så meget blod og lemlæstelse som overhovedet muligt, når du ser film, er der heldigvis mange mere psykologiske gysere at gå i gang med.
Der udkommer nye gysere hvert år, men der er alligevel nogle, der har skrevet sig ind i filmhistorien som ægte klassikere, hvad end det er på grund af deres succes, en bestemt karakter, en skuespilpræstation, eller fordi en scene sidenhen er gået hen og blevet historisk.
Så her får du en liste over 10 gyserfilm, alle bør se mindst en gang - ikke nødvendigvis, fordi de er vildt skræmmende, men fordi de har haft enorm betydning for kulturen i årevis, efter de udkom.
10: "Halloween" (1978)
Jamie Lee Curtis' gennembrud i rollen som Laurie Strode, en teenage babysitter, der bliver forfulgt af Michael Myers - en mentalt forstyrret mand, der efter at have dræbt sin søster blev lukket inde i på en anstalt. Han er undsluppet er forfølger nu stakkels Strode.
En gennemuhyggelig film om at have øjne i nakken og en tavs morder, der af umiddelbart uransagelige årsager har udset sig netop Strode som sit næste offer.
9: "Alien" (1979)
Instruktøren Ridley Scotts første mesterværk. En gruppe astronauter er fanget på en rumstation, hvor et mystisk rumvæsen begynder at myrde dem en efter en.
Uanset om du er til rumfilm eller ej, er filmen et klasseeksempel på den skræk og rædsel, man må opleve, når man er fanget med et fremmed væsen og ikke har mulighed for at slippe væk.
8: "Texas Chainsaw Massacre" (1974)
Der er lavet talrige vittigheder og efterligninger af denne klassiker, men originalen har nu alligevel noget særligt over sig - blandt andet fordi den introducerer den historiske skurk med den markante maske, "Leather Face" (ikke at forveksle med Jason Vorhees fra "Fredag d. 13.).
Til trods for navnet er det faktisk begrænset, hvor meget splatter, filmen reelt viser, men sikkert er det i hvert fald, at tanken om en psykotisk fremmed bevæbnet med motorsave ikke giver dig lyst til at gå alene ud i skuret umiddelbart efter.
7: "Night of the Living Dead" (1968)
En sorthvid film, der for alvor gjorde frygten for zombier i film verdensdækkende. Den er ikke særligt blodig i forhold til mange andre zombiefilm, men den klaustrofobiske følelse af ikke at kunne undslippe de levende døde.
Det mest skræmmende ved denne film er næsten, at man føler, man på det nærmeste sidder og ser en række hjemmeoptagelser af gruppen, imens de forsøger at overleve. Samtidig er filmen også blevet hyldet for sine underspillede kommentarer til racespørgsmålet i USA (jeg vil ikke afsløre mere her, du skal jo alligevel selv se den!).
6: "Rosemarys Baby" (1968)
En kvinde mistænker sine naboer for at ville bruge hende som rugemor til at føde Kristus' modsætning, der vil signalere dommedags komme. Men selve det plot er faktisk kun en form for motor til at drive historien frem.
Det virkeligt uhyggelige ved historien er den gradvist stigende magtesløshed, den kvindelige hovedperson står midt i, fordi ingen vil tro på hende. Og den følelse af overhovedet ikke at have nogen indflydelse på, hvad der sker med dig, er nok noget, mange frygter allermest.
5: "Eksorcisten" (1973)
En gammel og en ung præst skal forsøg at uddrive en dæmon, der har besat en ung pige. Filmen bliver af mange betragtet som den mest uhyggelige film nogensinde, og det skyldes nok ikke mindst, hvor skelsættende den var, da den udkom.
Selvom filmen har en grundlæggende religiøs handling med konflikten mellem dæmoner og Gud, er det hele stemningen omkring at tvivle på sig selv og hvad man står for, der for alvor trænger ind under huden på en. Når en lille pige så endda kan dreje hovedet 360 grader, gør det ikke situationen mere betryggende ...
4: "Ondskabens Hotel" (1980)
En klassisk historie om et hjemsøgt hus baseret på Stephen King-bestselleren af samme navn og instrueret af Stanley Kubrick. Jack Nicholson brillerer i rollen som Jack Torrance, der har sagt ja til at holde øje med et gammelt hotel i vinterhalvåret, men da han og hele familien ankommer til Overlook Hotel, begynder Terrance at ændre sig ...
Filmen spiller perfekt på den gradvise udvikling i Jack og ikke mindst frygten hos familien i takt med, at familiefaderen udvikler sig til at blive en øksesvingende galning.
3: "Frankensteins brud" (1935)
Det er sjældent, en 2'er er bedre end den første film, men det er faktisk tilfældet her. Instruktøren James Whale har også instrueret andre klassiske gyserfilm i sorthvid som den originale "Frankenstein" og "Den usynlige mand", men "Frankensteins brud" bliver bredt betragtet som hans mesterværk.
Filmen er både skummel med den gotiske stemning, men ikke mindst rørende, når man følger Frankensteins monsters udvikling, og hvordan han helt oprigtigt bare gerne vil opleve kærlighed og nærvær i stedet for had og afsavn.
2: "Dødens gab" (1975)
Mange vil sikkert argumentere for, at den ikoniske hajfilm ikke er en egentlig gyser, men i stedet en thriller/spændingsfilm. Alligevel har vi valgt at tage den med på denne liste, fordi det pyskologiske aspekt i en dødelig trussel, der lurer under overfladen, er nok til at krybe ind under huden på langt de fleste.
Da en haj bliver set ved en populær badestrand, kæmper en marinebiolog og den lokale politileder for at få borgmesteren til at lukke stranden, så folk kan komme i sikkerhed. Men borgmesteren afviser det med henvisning til, at det er nu, byen skal tjene penge på turister.
Steven Spielberg skabte med filmen en sand klassiker, der kastede 3 efterfølgere af sig siden.
1: "Psycho" (1960)
Man kommer ikke uden om Alfred Hitchcock, når man taler om gyserfilm, og "Psycho" er nok den, der har haft størst indflydelse på popkulturen gennem mere end 60 år.
Plottet cirkler om mødet mellem en kvinde på flugt og en sky motelarbejder, og hvordan en privatdetektiv og hans søster efterforsker mødet mellem de to førstnævne, da kvinden på flugt forsvinder.
"Psycho" er så ikonisk, at mange nok kender plottet ud og ind uden overhovedet at have set filmen. Det ændrer dog ikke på, at man sagtens kan nyde oplevelsen, for den dystre stemning og følelse af, hvor meget man nu også ved om folk, skal nok blive siddende i dig efterfølgende!
Kilde: Watchmojo
