Glem risalamande og brunede kartofler: 1 af 5 danskere mener, dette er en vigtigere juletradition

Underholdning

02/12/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Hvad er den vigtigste juletradition for dig?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Juletræ, julegaver, julemad – julen er traditionernes tid – og med præcis 30 år på bagen, er også Danske Spils klassiske juleskrabekalender blevet en vigtig, dansk juletradition, som hvert år bidrager til julehyggen i danske hjem over hele landet – faktisk har 58 procent af alle voksne danskere en juleskrabekalender.

Hos mange danskere er skrabekalenderen sågar vigtigere end flere af de mere traditionelle juletraditioner. Det viser en rundspørge, som YouGov har foretaget på vegne af Danske Spil.

Rundt regnet hver femte svarer således, at juleskrabekalenderen er vigtigere end både and, risalamande, brunede kartofler og Disneys Juleshow på DR. Det kalder på både stolthed og ydmyghed hos Danske Spil.

”Vi hos Danske Spil synes jo også selv, at juleskrabekalenderen er en helt uundværlig del af julen, så vi er glade for, at danskerne har det på samme måde. Samtidig er vi også utroligt stolte og ydmyge over den status, vores julekalender gennem årene har opnået hos befolkningen, for der er vel ikke meget, som er mere grundlæggende hyggeligt og samlende end de gode, gamle juletraditioner, som vi samles om år efter år,” siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Quick og juleskrabekalenderen.

30 års jubilæum

Kalenderen, der så dagens lys i 1994, formåede allerede i sit første år at sælge omkring en million eksemplarer, og prisen på 50 kroner er den samme som dengang. Der er grundlæggende ikke er ændret på selve kalenderen i snart 30 år, hvilket kan være med til at forklare populariteten.

Det har nok heller ikke gjort noget skidt for kalenderens status i befolkningen, at der i 2012 blev lavet om på præmiefordelingen, så kalenderen gik fra to til fem førstepræmier à en million kroner.

Så mange danskere mener, at juleskrabekalenderen er en vigtigere juletradition end…

… and: 21%

… risalamande 21%

… brunede kartofler 19%

… Disneys Juleshow på DR 18 %

… brun sovs 17%

… julekonfekt 16%

… julesange 16%

… stjernen på juletræet 16%

… adventsgaver 16%

… kalenderlys 15%

… adventskrans 15%

… julegaver 14%

Fakta om Danske Spils juleskrabekalender

  • Ni ud af 10 voksne danskere kender juleskrabekalenderen.

  • Undersøgelser viser, at 58% af danskere over 18 år har en juleskrabekalender (svarende til 1,9 millioner danskere).

  • Hvert år bliver der solgt mere end 2 millioner juleskrabekalendere.

  • I kalenderens første år, 1994, blev der cirka solgt 1 million eksemplarer.

  • Dengang kostede kalenderen det samme som i dag: 50 kroner.

  • Topgevinsten har altid været en million kroner. I dag er der gevinster på ned til 50 kroner og på hvert tredje lod.

  • Der er hvert år fem julekalendere med hovedgevinsten på 1.000.000 kroner.

  • Udover julekalenderen til 50 kroner, har Danske Spil følgende jule-skrabelodder: Pakkejagt til 100 kroner, Den store julekalender til 150 kroner, Til og fra-kort til 10 kroner, bogstavspillet Juletræ til 30 kroner og Klejnen til 25 kroner.