Jeg rækker hænderne i vejret, lægger mig fladt ned og undskylder: Jeg er en af "dem".
Og med "dem" henviser jeg til den, der aldrig ønsker sig noget som helst til jul - og hvis han eller hun endelig kommer på et ønske, bliver det enten noget helt lavpraktisk som sokker eller en god flaske vin.
Du kender typen, og man gruer for det hvert eneste år, når man skal finde ud af, hvad personen skal have.
Men så kan man jo være kreativ ...
Lister og artikler om gaveideer til ham eller hende, der har alt, er efterhånden blevet en lige så fast juletradition som at have et kalenderlys. Dette bliver ikke en af de artikler.
I stedet vil jeg tillade mig at pege på et produkt, som jeg oprindeligt troede var en joke.
Men da jeg så, at den kostede mere ed 400 kroner (før shipping osv.), og jeg læste videre om den, gik det op for mig, at det var ment seriøst (tror jeg i hvert fald ...).
Se i videoen herunder, hvad der er tale om. Artiklen fortsætter længere nede.
Jep. Vi er simpelthen nået til det punkt i vores races udvikling, at vi mener, det er nødvendigt med en maskine til at vaske vores bananer.
Og nej, det er ikke bare en joke-video, som nogen har lavet til YouTube. Se lige screenshottet herunder, som er taget fra Amazon.
Foto: Screenshot, Amazon
Foto: Screendump, Amazon
Nu spiser jeg ikke særligt ofte bananer, medmindre det er som ingrediens i en smoothie eller som en banana split, men jeg har altså svært ved at tro på, at denne maskine afhjælper et reelt problem i denne verden.
Jeg er chokeret ... og kan med det samme gøre det meget klart til alle i min gavekreds, at sådan en maskine IKKE er på min personlige ønskeliste!