Efter chok-exit: Store ændringer i Vild med dans på fredag

Underholdning

05/11/2024

Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

May Lifschitz og Mads Vads afbud i 11. time kommer til at få stor betydning for resten af 'Vild med dans'-sæsonen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

"Der sker ofte uforudsigelige ting, når man laver live-tv. Desværre måtte vi sige farvel til May og Mads i sidste uge, og det gør, at der på fredag ikke er nogen eliminering, og at semifinalen dermed starter allerede på fredag," fortæller TV 2s underholdningsredaktør Mads Elias Højbjerg Ravn.

Allerede inden Vild med dans gik i luften fredag d. 1. november stod det nemlig klart, at et par mindre en planlagt ville få en tur på dansegulvet.

Skuespillerinden May Lifschitz, der dannede dansepar med Mads Vad, måtte nemlig trække sig fra konkurrence blot ti minutter inden fredagens show.

Årsagen var, at skuespillerinden havde kæmpet med at holde mad i sig i timerne op til showet, og da hun ikke fik det bedre, måtte hun altså trække sig.

Undervejs i fredagens udsendelse var der også et interview med Mads Vad, der kunne fortælle, at May Lifschitz havde forladt bygningen og altså ikke engang var til stede, da de andre par slog sig løs på dansegulvet.

Det får det af betydning

Da Philip May og hans dansepartner Camilla Dalsgaard endte med at blive stemt ud i fredags efter omdans, betød det altså, at Vild med dans-feltet var blevet to deltagere fattigere i løbet af en enkelt fredag.

Det betyder, at der er fire par tilbage, men kun tre programmer, og da finalesprogrammet skal have tre par med, bliver løsningen, at der på fredag ikke bliver stemt et par ud.

Finalen kommer dermed til at stå mellem de tre sidste par i programmet, som det har været planen fra starten.

Fredagens program kommer dog stadig til at have betydning for programmets videre forløb: I stedet for at kalde det en kvartfinale, som det ellers var planen, bliver det nemlig den første del af en todelt semifinale for at finde de tre sidste deltagerpar.

På fredag vil de point, deltagerne får fra dommere og seere, således blive taget med til den anden del af semifinalen i næste uge, og derfor er der i den grad noget på spil, når danserne går på gulvet fredag aften.