Du kan streame film gratis fra biblioteket: Sådan gør du

Underholdning

14/12/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Der er virkelig mange titler at vælge imellem!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er nok streamingtjenester af vælge imellem, og hvis man skal have dem alle kommer man af med flere hundrede kroner hver eneste måned.

Hvad der ikke er mange der ved er, at der faktisk findes en gratis streamingtjeneste i Danmark, nemlig Filmstriben, som er bibliotekernes tilbud for filmelskere.

Det koster nemlig ikke en krone, og i stedet betaler du med point, som du har fået tildelt af dit bibliotek - og det tal bliver fyldt op hver eneste uge eller måned alt efter biblioteket.

Sådan fungerer det

Hvis du gerne vil streame en film fra Filmstriben, skal du gå ind på filmstriben.dk og vælge Log Ind i øverste højre hjørne.

Her vælger du så dit lokale bibliotek, indtaster dit CPR- eller lånernummer og din tilhørende pinkode.

Det kræver altså, at du er oprettet som burger på biblioteket i den kommune, du bor i, hvis du vil gøre brug af Filmstriben.

Når du så er logget ind kan du vælge mellem de mange film. Hver film koster et antal point, som varierer fra film til film, og når du har "lånt" adgang til filmen har du adgang til at se den i 48 timer.

Der bliver automatisk lukket for adgangen til filmen efter de 48 timer, så du behøver ikke gøre noget i den forbindelse.

Du kan se filmene fra Filmstriben på både computer, tablet, smartphone og Apple TV eller via Chromecast eller Airplay.

Gå til filmstriben.dk her.