Du kan faktisk skylle din eks ud i toilettet - helt lovligt

Underholdning

06/10/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det ville måske være en meget god hævn ...

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tænk tilbage på dine tidligere forhold. Har du nogensinde haft lyst til at gøre noget absolut modbydeligt mod din ekspartner? Eller i hvert fald drømt om, at de bliver ydmyget eller nedgjort på en eller anden måde?

Hvis du nikker ja, er du ikke alene.

Lige så vidunderlige, de kan være, så er følelser noget forbandet bøvl, når de kommer i klemme eller ikke bliver gengældt. Endnu værre er det måske, hvis man faktisk har givet sig selv hen til et andet menneske for blot at konstatere, at det ikke var indsatsen og ofret værd.

Den mørke side af Valentinsdag

Hvert år d. 14. februar markeres den, hovedsagelig, amerikanske mærkedag, Valentinsdag, og her er der tradition for, at forelskede par forkæler sig selv, at man fortæller sin hemmeligt udkårne om sine følelser eller noget helt tredje.

Men en helt anden del af Valentinstraditionen går ud på at give slip på fortidens forliste forhold, og der findes mange måder at gøre netop dette på.

I amerikanske tv-serier kan man få masser af inspiration - f.eks. i første sæson af Venner, hvor de tre kvindelige hovedpersoner er tæt på at brænde lejligheden af - men nu har et australsk selskab givet dig en ny mulighed for at få hævn over din eks.

Den ultimative hævn

Virksomheden hedder 'Who Gives a Crap' (måske verdens bedste firmanavn ifølge denne skribent), og de specialiserer sig i at lave toiletpapir, der er 100 procent biologisk nedbrydeligt, og samtidig donerer selskabet halvdelen af sit overskud til initiativer, der arbejder for for eksempel rent vand.

Og nu giver de dig muligheden for at få den ultimative hævn over din tidligere partner!

Du kan nemlig få alle kærestebreve, kort, sedler, særlige billetter, alt hvad hjertet begærer, og få dem forvandlet til genbrugeligt toiletpapir.

Så du har reelt mulighed for at tørre r** i alle de brudte løfter og sårede følelser, din eks har givet dig!

Og det bedste af det hele: Selskabet sender også til Europa!

Kilde: The Mirror