Det er ofte de helt små tilfældigheder, der afgør, om man vinder den store gevinst eller ej.
Det er en kvinde fra Vestsjælland et rigtigt godt eksempel på: Hun stod med et skrabelod i hånden, da hun med et fik lyst til købe et andet lod. Hun kan ikke helt forklare hvorfor, men som hun selv siger:
”Jeg havde en fornemmelse.”
Kvinden langede det første skrabelod tilbage over disken nede i Dagli’Brugsen, og modtog i stedet en ’Dobbelt Bogstavjagt’, hvor hovedgevinsten er en rund million: 1.000.000 kroner.
Og dermed kan man roligt sige, at hendes formiddag – og tilværelse – tog en drejning.
Syv, otte, ni ...
”Så kører jeg hjem og sætter en kop kaffe over og sidder og nyder den, mens jeg skraber stille og roligt.” fortæller hun.
Efterhånden som hun fik skrabet flere og flere ord helt fri steg humøret hjemme hos kvinden.
Syv ord: ”400 kroner, det er fint, det er lidt lommepenge,” siger damen.
Otte ord: ”1.000 kroner. Det er til et spaophold med veninden,” griner hun.
Ni ord: ”10.000 kroner. Det er også været fint, det er til en hyggelig sommerferie,” jubler kvinden.
10 ord: ”Nej, det passer ikke! Jeg fløj ud til min bedre halvdel, men han troede heller ikke på det, så jeg skyndte mig at tage overtøj på og fløj op til Kvickly, hvor jeg spurgte: ’Vil du ikke være sød at hjælpe mig med at tælle, hvor mange ord, jeg har skrabet fri?’ Hun kigger på loddet, og så kigger hun op og siger: ”Tillykke! Du er millionær!” fortæller kvinden med et stort grin.
Så måtte den nyslåede millionær ringe hjem til manden og fortælle, at den var god nok: Skrabeloddet til 50 kroner var pludselig blevet 2.000 gange mere værd, nemlig 1.000.000 kroner - og det var ti tilfældige ord, der havde udløst millionen; fad, fif, sjov, pas, pote, elite, øvelse, læg, tag, øje.
Lommepenge til de nære
Og ordene - og gevinsten - blev fejret på vestsjællandsk manér:
”Jeg inviterede familien ud at spise på Rib House – og jeg gav!” fortæller hun med et grin før hun med ét bliver helt alvorlig og fortæller, at hun har givet den nærmeste familie en pæn sjat ’lommepenge’, som hun kalder det.
”Min familie har altid været der. Det her er min måde at sige tak på,” fortæller hun.
