For mange er det en fast juletradition at have en adventskrans de sidste uger inden jul.
Helt præcist går traditionen ud på, at man har en dekoration med fire lys, og i takt med, at vi bevæger os tættere på juleaften, tænder man flere og flere lys hver søndag.
Så den første søndag i advent tænder du et enkelt lys, anden søndag tænder du to osv.
Men hvorfor er det egentlig, vi gør det? Vi har jo kalenderlyset!
Advent kommer af det latinske "Adventus Domini", som betyder "Herrens komme" (der fik du lige lidt blæreviden til julefrokosten, selv tak!).
Traditionen handler helt grundlæggende om forventning og forberedelse til julen, hvor det er Gud, altså "Herren", der kommer til verden gennem Jesu' fødsel.
Mange af adventstidens faste indslag er en sammensmeltning af folkelige skikke, kulturelle og kristne traditioner. Julekoncerter, julekrybbe, Luciafest, krybbespil og juletræ hører derfor også til adventstiden i folkekirken.
Adventstidens farve er lilla, fordi det symboliserer bod og beredelse, og det hænger sammen med, at man før i tiden fastede som forberedelse til julen.
At undvære noget godt i en tid skulle styrke længslen efter, at højtiden begyndte og samle opmærksomheden om julens åndelige indhold. Farven lilla bruges også i fastetiden før påske.
Første søndag i advent er desuden en festdag, som markerer begyndelsen på et nyt kirkeår. Derfor kan første adventssøndags farve også være den hvide, kirkens festfarve.
Traditionen med en krans med fire adventslys kommer faktisk fra Tyskland, hvor man har brugt dem helt tilbage i 1800-tallet.
Skikken har så siden bredt sig til Danmark, og den blev særligt udbredt i Sønderjylland under besættelsen i 1940-1945. Her valgte man så at pynte kransen med rødt og hvidt for at symbolisere danskhed.
Fra Sønderjylland spredte traditionen sig op igennem 1950’erne til resten af landet. Først til hjemmene og herfra videre til kirken.
