Danmark i top i spøjs undersøgelse: 64 % af bestemt gruppe danskere gør det

Underholdning

26/01/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af J. Bøgen

Det er faktisk kun svenskerne, der ligger højere end os på listen.

Hver eneste dag overøser din hund dig med ubetinget kærlighed, hengivenhed og loyalitet. Det samme gør din kat – når den altså gider.

Så selv om hverken hund eller kat ved, hvad det vil sige at have fødselsdag, er det måske alligevel på sin plads, at også vores pelsede venner får en særlig dag, hvor vi viser, hvad de betyder i vores liv?

Og det er præcis det, vi gør på fødselsdage: Fejrer vi dem, der står os nærmest. Det gælder også menneskets bedste venner på fire ben, viser en undersøgelse, som Agria Dyreforsikring netop har foretaget om hunde- og katteejeres vaner og skikke.

Udbredt blandt yngre kæledyrsejere

6.644 hunde- og katteejere fra 8 europæiske lande deltog i Agrias undersøgelse, og en klar tendens tegner sig:

Kæledyrsejere ønsker i overvejende grad at fejre deres hundes eller kattes fødselsdage: 
I 7 ud af 8 lande svarede flere end halvdelen af kæledyrsejerne, at de markerer deres kæledyrs fødselsdag.

Danskerne, svenskerne og finnerne fører klart som de mest fødselsdags-fejrende kæledyrsejere: Her er det 6 ud af 10, der husker at ønske hund eller kat tillykke.

Omvendt er Irland og Norge de lande, hvor færrest dyreejere svarede, at de fejrer deres dyrs fødselsdage. Her er det hhv. 46% og 48%, der markerer dagen.

Agrias undersøgelse viser desuden, at fødselsdagsfejringen er mest udbredt blandt de yngre generationer:

"Det faktum, at kæledyrets plads i familien har ændret sig de senere år, og måske også den måde man kan opfatte sig mere som kæledyrs-forældre snarere end som kæledyrsejere, kan måske forklare ønsket om at fejre hundens eller kattens fødselsdag, især blandt 18-39-årige," påpeger Lotte Evers, der er marketingchef i Agria Dyreforsikring.

Det viste undersøgelsen

Undersøgelsen blev udført online i november 2023 af virksomheden Xtreme på vegne af Agria Dyreforsikring. 6.644 hunde- og katteejere fra 8 europæiske lande (Danmark, Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Irland) deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsesresultater efter land

Fejrer du din hunds eller kats fødselsdag?

Antal positive svar:

  • Sverige: 65 procent

  • Danmark: 64 procent

  • Finland: 64 procent

  • Storbritannien: 59 procent

  • Norge: 48 procent

  • Tyskland: 55 procent

  • Frankrig: 53 procent

  • Irland: 46 procent

Sådan kan du fejre din bedste ven på fire ben

  • En ekstra(god) gåtur

  • Ekstra lækkerier (men pas stadig på maven)

  • Et godt tyggeben

  • En hjemmelavet gave (katte elsker nyt legetøj)

  • Gaver behøver ikke være fysiske: Tag fri og nyd dagen med samvær, hygge og nærvær øremærket til din bedste ven ...