Åbner for verdensnyhed d. 18. maj

Underholdning

10/05/2023

Foto: LEGOLAND Billund
Foto: LEGOLAND Billund

Skrevet af J. Bøgen

Det er vist en oplagt tur med børnebørnene!

Den 18. maj åbner LEGOLAND for årets store nyhed – Ferrari Build & Race. Her kan gæsterne slå sig løs i den flotte LEGO Ferrari tematiserede attraktion og opleve verdens første LEGO byggede Ferrari Monza SP1 i fuld størrelse.

Den specifikke Ferrari-model er en del af Ferraris nye Icona-serie, som består af limited edition-sportsvogne. SP1-modellen blev første gang sat i produktionen i 2019.

"Ferrari er et verdenskendt brand, som er berømt for deres unikke biler, og vi glæder os rigtig meget til at præsentere en helt ny form for interaktiv attraktion sammen med Ferrari her i LEGOLAND. Foran attraktionen møder gæsterne verdens første LEGO byggede Ferrari Monza SP1 i fuld størrelse, som bliver et imponerende syn og kommer til at bestå af hele 383.610 LEGO klodser," siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND.

Lover storslået event

Åbningen af årets store nyhed i LEGOLAND kommer til at byde på et storslået event med bilinteresserede Anders Breinholt som vært.

Han får blandt andet selskab af direktør i LEGOLAND Christian Woller og Ferrari racerkører Nicklas Nielsen, som også selv har kørt i en Ferrari Monza SP1.

"Vi kommer til at holde en fantastisk afsløringsfest, hvor vi blandt andet får besøg af Ferrari racerkører, Nicklas Nielsen. Måske kan han komme med gode tips til, hvordan man bygger den perfekte LEGO Ferrari bil, også glæder mig da også til at se hans reaktion på den LEGO byggede Ferrari Monza SP1," siger Christian Woller.