87 år, men slet ikke færdig - Ghita Nørby scorer ny rolle

Underholdning

26/10/2022

Foto: Mogens Engelund, CC BY-SA 3.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0>, via Wikimedia Commons
Foto: Mogens Engelund, CC BY-SA 3.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0>, via Wikimedia Commons

Skrevet af J. Bøgen

Og hun får selskab af to andre danskere i den nye Netflix-serie!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan godt være, man er fyldt 87 år, men det betyder jo ikke, man er færdig med at arbejde.

Det må være tankegangen hos den levende legendeskuespillerinde, Ghita Nørby.

Hun skal nemlig spille med i en ny serie hos streaminggiganten Netflix.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Serien kommer til at hedde "Julestorm", og den får premiere over hele verden d. 16. november. Egentlig er serien norsk produceret, men det ændrer ikke på, at Ghita Nørby faktisk få selskab af to andre danske skuespillerinder.

Sus Wilkins, der for tiden storhitter i den populære Netflix-film "Kærlighed for voksne" er også at finde på rollelisten, og hende og Nørby får følgeskab af Maibritt Saerens, der for alvor brød igennem i rollen som Søs i DR-serien "Krøniken".

Men hvad bliver de tre danske skuespillerinder så udsat for i "Julestorm"?

Filmen kommer til hovedsagelig at foregå i Oslo Lufthavn, hvor både de, der vil byde deres kære velkomne, og de der skal ud at flyve for at komme hjem til jul, alle strander i den norske lufthavn.

Og med kun 24 timer til juleaften er tiden knap, hvis man vil nå hjem i tide til at danse om juletræet med familien.

Mon det bliver en ny juleklassiker for os danskere? Det vil tiden vise. Uanset hvad har du i hvert fald mulighed for at skyde julen i gang et godt stykke tid før, kalenderen siger december, når "Julestorm" er at finde på Netflix d. 16. november.

Ghita Nørby er uddannet ved Det Kongelige Teaters elevskole i 1956 og har medvirket i et hav af danske film og serier. Mest ikonisk er nok hendes rolle som Ingeborg Larsen i Matador.