Liva Høyberg
Når adventskransens lys bliver tændt, er der i mange danske hjem tradition for, at man også giver hinanden gaver.
Når kalenderlyset tændes for første gang, er der én bestemt gave, som mange danskere pakker ud år efter år.
En flad, velkendt A4-pakke, der har været en fast juleklassiker i årtier: Danske Spils juleskrabekalender.
I en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Danske Spil, svarer hele fire ud af ti af dem, der plejer at få adventsgaver, at netop juleskrabekalenderen ligger i pakken den første søndag i advent. Det er altså en tradition, som mange holder af og forbinder med julestemning og hyggelige decembermorgener.
Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil, fortæller, at kalenderen efterhånden er blevet en del af danskernes fælles julearv.
”Vi kan godt fornemme, at kalenderen gennem de sidste 30 år langsomt er blevet en fast del af de danske juletraditioner,” siger hun og tilføjer, at julestemningen altid stiger, når danskerne begynder at skrabe sig frem mod den 24.
Juleskrabekalenderen kan stadig købes helt frem til juleaften – og prisen er fortsat 50 kroner, præcis som da det første lod udkom tilbage i 1994. Siden da har millioner af danskere haft den liggende i vindueskarmen, på køkkenbordet eller ved kaffekoppen gennem december.
Fakta om juleskrabekalenderen
• Ni ud af ti voksne danskere kender den.
• 58 procent af alle over 18 år har en juleskrabekalender – svarende til ca. 1,9 millioner mennesker.
• Hvert år sælges der mere end to millioner kalendere.
• I 1994, hvor loddet kom frem første gang, blev der solgt omkring én million.
• Prisen har altid været 50 kroner.
• Toppræmien har ligeledes altid været én million kroner, og der er i dag gevinst på hvert tredje lod.
• Hvert år findes der fem kalendere med milliongevinsten.
• Udover den klassiske kalender har Danske Spil også andre julelodder, bl.a. Til og fra-kort, Pakkejagt og Klejnen.
YouGov-undersøgelsens adventsgavesvar
Hvad plejer du typisk at få i gave 1. søndag i advent?
Juleskrabekalender: 40 procent
Slik: 29 procent
Kropspleje: 28 procent
Pynt til hjemme: 23 procent
Tøj: 15 procent
Accessories: 15 procent
Gavekort: 14 procent
En bog: 13 procent
Te eller kaffe: 13 procent
Vin eller øl: 10 procent
Computerspil: 5 procent
Ugeblade eller magasiner: 4 procent
Andet: 14 procent
Ved/husker ikke: 9 procent
