Der var ingen heldige vindere af førstepræmien i Lotto ved lørdagens trækning – men som sædvanligt blev der udtrukket to nye millionærer ved den ekstratrækning, som Danske Spil har valgt at kalde Millionærchancen.
Og indtil videre har ingen af dem meldt sig, så… tag lige og tjek din kupon en ekstra gang, før du smider den til papirskrald.
De to vinderkuponer er købt i henholdsvis Kvickly i Tåstrup og Føtex i Fåborg, og indtil videre har Danske Spil ikke hørt fra vinderne.
Weekendens tredje vinder var faktisk den første, for vedkommende vandt allerede fredag aften ved trækningen i Eurojackpot. Vinderkuponen havde fem rigtige, og det rækker til en tredjepræmie, som netop i fredags var ret mange penge værd: hele 1.360.495 kroner.
Den kupon blev købt hos den lille sandwichbar Kvix i nordjyske Thisted.
Indtil videre har Danske Spil ikke hørt fra vinderne, men der skal lyde et stort tillykke til de tre nyslåede millionærer:
”Vi siger tillykke til alle vinderne. Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Lotto, Vindertal, uge 36
4, 5, 12, 14, 15, 25, 28
Lotto, Tillægstal, uge 36
19
Eurojackpot, vindertal, 8. september
21, 29, 31, 46, 49
Eurojackpot, stjernetal. 8. september
5, 6