Elegante adventsdekorationer pynter i vinduer, butikker og på byens pladser.
Lyskæder blinker i forhaverne og hen over gaderne.
Glade melodier om rensdyrslæder blander sig med duften af julebag, ristede æbler og honningkager.
Der er ingen tvivl om, at optakten til jul er en fryd for alle sanser. På hundredvis af julemarkeder mellem Østersøen og Bodensee sælger kunsthåndværkere deres varer, kor stemmer i, lokale delikatesser smelter på tungen og historiefortællere får smilet frem.
Men hvis nu man ikke har tid til den helt store rundtur i Tyskland for at besøge alle de mange markeder, kan man jo passende gå efter at opleve noget helt særligt.
Hvad der så faktisk er helt særligt, er selvfølgelig op til den enkelte at vurdere, men hvad med verdens største julepyramide?
20 meter høj pyramide
Rostock har virkelig sat barren højt, når det kommer til julemarkeder. Byens imponerende 20 meter høje julepyramide er en af verdens største og har endda opnået en plads i Guinness Rekordbog.
Men det er ikke kun pyramiden, der gør markedet specielt. Med over 200 boder og forlystelser, der strækker sig over flere kilometer, er Rostock julemarked det største i Nordtyskland.
Fra et af sæderne i det høje pariserhjul kan du få en betagende udsigt over det glitrende lyshav, der breder sig fra Neuer Markt til Köpeliner Tor.
Find flere julemarkder her - indtast den by eller det område hvor du søger et julemarked.