En million kroner. Helt skattefrit, lige ind på kontoen.
Sådan kan to heldige danskere sige til sig selv i dag. De var nemlig heldige og vandt ekstratrækningen Millionærchancen efter den ordinære trækning i Lotto lørdag aften – og dermed vandt de hver især 1.000.000 kroner.
Eller.. rettere, så kan den ene af vinderne glæde sig, den anden ved det måske ikke engang endnu.
Måske er det dig – så tag lige og tjek din kupon igen.
Her er kuponen købt
Det gælder især, hvis du spillede en kupon med 10 rækker i Meny i Bagsværd.
For det var her, den ene – uafhentede - million blev vundet.
Den anden million-gevinst gik til en heldig kunde fra Vejle Kommune, der havde spillet med via sin mobil, så her går pengene ind på kontoen helt af sig selv.
”Her fra Danske Spil skal der lyde et kæmpestort tillykke til ugens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier, også selvom det sker hver eneste uge hele året rundt,” siger fra Malene Mølgaard, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
Mens der var to heldige vindere af Millinærchancen, så var der for anden uge i træk ingen vindere af førstepræmien: Ingen fik syv rigtige, og det betyder, at førstepræmiepuljen næste lørdag er helt oppe på 12 millioner kroner. Det er nok også værd at tage med.
Vindertal, Lotto 10.februar
4, 13, 15, 18, 20, 22, 32
Tillægstal, Lotto 10.februar
17