Tidligere ambassadør om Vestens vurdering af Putin: "Det er en gigantisk misforståelse"

Ukraine-krisen

13/06/2022

Skrevet af Kathrine Frich

Ifølge den tidligere ambassadør, så har Vesten en forkert opfattelse af Vladimir Putin.

Siden krigen i Ukraine begyndte har der været et væld af handlinger fra Vestens side med henblik på at få Putin til forhandlingsbordet. Særligt sanktioner har der været meget af.

Både mod Rusland generelt, men også mod enkeltpersoner i form af de såkaldte oligarker - russiske erhvervsfolk, som i 90’erne købte statsejede virksomheder, privatiserede dem og solgte dem tilbage til den russiske stat med en solid fortjeneste.

Men det er hverken sanktioner eller oligarker, der kan få den russiske præsident til at stoppe krigen og sætte sig til forhandlingsbordet, siger tidligere ambassadør.

Lad være at ydmyge Putin

"Det her handler om magt, ikke om Putins følelser, siger den tidligere amerikanske ambassadør i Rusland, Michael McFaul," til tv-stationen MSNCB ifølge Berlingske.

Udtalelserne kommer efter, at den franske præsident Emmanuel Macron har sagt, at det er vigtigt at undgå at ydmyge Putin, hvis man går efter en diplomatisk løsning på krigen i Ukraine.

Den holdning kalder eks-ambassadøren for 'naiv', fordi han mener, at Putin bare vil fortsætte med at besætte landområder i Ukraine.

"Han kommer først til at sætte sig til forhandlingsbordet, når hans militær ikke længere kan gøre fremgang. Når det er slået fast på slagmarken. Det handler om magt, ikke om Putins følelser. "

Sanktioner fører ikke til fredsforhandlinger

Heller ikke hårde sanktioner mod de russiske oligarker vil kunne tvinge Putin til fredsforhandlinger.

Michael McFaul kalder det for en ‘gigantisk misforståelse’ at tro, at oligarkerne står Putin nær og dermed kan være et led i at få Putin til at trække de russiske tropper tilbage igen.