Telegrambureau: Putin overleverer magten før kræftoperation

Ukraine-krisen

03/05/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

I lørdags meldte telegrambureauet General SVR ud, at Vladimir Putin står til at overlevere magten til tidligere forbundspolitichef Nikolai Patrushev. Angiveligt på grund af en kræftoperation.

Der har længe floreret rygter om, at den russiske præsident Vladimir Putin har kræft eller anden alvorlig sygdom. De rygter fik endnu mere næring efter en video, hvor en tydeligt påvirket Putin hakker sig gennem en samtale, hvor han truer Vesten med tredje verdenskrig.

Nu får rygterne endnu mere nærring efter det mystiske telegrambureau General SVR rapporterer, at Putin skal gennemgå en kræftoperation, og han midlertidigt overleverer magten til en betroet allieret. Det skriver bl.a. New York Post.

Telegramkanalen drives angiveligt af en tidligere russisk udenrigsefterretningstjeneste-generalløjtnant, der er kendt under pseudonymet "Viktor Mikhailovich". Han rapporterer, at Putin er blevet fortalt af læger, at han skal gennemgå en operation.

Magten vil blive overleveret til Nikolai Patrushev, men det er usandsynligt, at der vil ske noget i den periode, hvor Putin er uarbejdsdygtig.

"Det er usandsynligt, at Putin vil gå med til at overdrage magten i længere tid," siger rapporten fra General SVR og det tilføjes, at kontrollen over landet sandsynligvis ikke vil være i Patrushevs hænder i ikke mere end to til tre dage. 

Ifølge rapporten er Patrushev værre en Putin. Patrushev kaldes en direkte skurk. Russernes problemer vil ifølge General SVR blive mangedoblet, hvis Patrushev skulle blive ved magten i længere tid.

Viktor Mikhailovich antyder samtidigt, at han og de allierede han skulle have, vil gøre alt, hvad de kan for at sikre sig, at Patrushev ikke får magten for længe.