Russiske atombevæbnede fly spottet i Sveriges luftrum

Ukraine-krisen

31/03/2022

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skrevet af Redaktionen

Adskillige russiske kampfly krænkede tidligere på måneden Sveriges luftrum.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nu er det ifølge Ekstra Bladet kommet frem, at flyene bar atomvåben. 

Der er tale om to russiske fly af typen SU 27 og to russiske fly af typen SU 24, som krænkede Sveriges luftrum i cirka ét minut d. 2. marts.

Det skriver det svenske medie TV4 Nyheterna.

Flyene blev spottet øst for Gotland, og det svenske flyvevåben sendte strakt to JAS 39 Gripen på vingerne, som blandt andet tog billeder af de russiske fly. 

Her blev det ifølge TV4 Nyheterna bekræftet, at to af de fire fly var bevæbnet med atomvåben. 

"Vi har analyseret hændelsen, og det er klart, at jeg ikke kan udelukke forkert navigation, men alt tyder på, at det var en bevidst handling," har Sveriges flyvevåbenchef, Carl Johan Edström, udtalt om hændelsen. 

Krænkelsen af det svenske luftrum skete kun få dage efter, at Ruslands præsident Vladimir Putin beordrede de russiske tropper, som har adgang til atomvåben, til at være i "forhøjet beredskab."